Anne Wejlemand - Irma Nørreport

tuborg_Anne_Wejlemand

Anne Wejlemand fra Irma, Nørreport er indstillet af HR konsulent Emil Ejlersen blandt andet fordi Anne på fremragende vis har skabt bemærkelsesværdige resultater i en af Irmas mest travle butikker Irma Nørreport. Anne er også blevet oplæringsansvarlig i Irma og uddanner nye ledere, fordi Anne er en god rollemodel.


I indstillingen af Anne er der nogle udtalelser fra blandt andre kolleger og HR Chef i Irma Margit Marell, der alle beskriver og roser Annes lederevner.


"Anne tror på sig selv og sætter handling bag "ord".  Hun tænker nyt og ser muligheder og brænder rigtig meget for Irma og vores koncept og hun er med til at præge og påvirke retningen og er også en god forgangskvinde for de øvrige kvinder i kæden" - er en af de mange udtalelser.


I forbindelse med en studietur til supermarkeder i New York fik Anne idéen om at udvikle et "frugt-pose" koncept, fordi man i New York kan man købe færdigpakkede papirsposer med blandet frisk frugt. Dette koncept noterede Anne sig og testede det i butikken ved at lave en udstilling i nærheden af udgangskasserne med blandet frugt i papirsposer til en 20 kr. stykket - og solgte ca. 50 poser om dagen i testperioden, som var 14 dage. Poserne har også været brugt med stor succes til andet indhold.


I dag er "Annes Frugt poser" ved at blive produceret af marketing-afdelingen i flot Irma design og udbredes snart til alle Irma-butikker - et fantastisk godt eksempel på Best Practice.