Novenco fik forbedret samarbejde og kommunikation gennem forløb fra BusinessCenteret

Den Næstved-baserede virksomhed Novenco, der producerer ventila­tions- og brandslukningssystemer til store dele af verden, tilrettelagde i november 2004 et uddannelsesforløb, hvor samarbejde og kommunikation var omdrejningspunktet. Tom Schou­gaard, Human Ressource Director hos Novenco, er meget tilfreds med samarbejdet og dets resultater.

 

Medarbejdermåling
"Vi gennemførte en medarbejder­måling og fandt det nødvendigt at styrke samarbejdet og optimere kommunikationen imellem kolle­ger og afdelinger. Vi ville desuden klæde vores timelønnede godt på til at indgå i dialog med deres ledere omkring deres hverdag."

 

Skeptisk start
"Der var indledningsvis en del skepsis blandt nogle medarbej­dere. Men da det første hold kom retur fra uddannelsesforløbet og begyndte at dele deres oplevelser med kollegerne forsvandt skepsis.

Alle ville pludselig af sted - også selv om vi havde travlt. Vi oplevede, at tillidsmændene lagde et positivt pres på virksomheden for at sikre, at alle kom af sted. Det må siges at være en succes.

Det var også en fornøjelse at høre kursisterne tale meget rosende om instruktørerne fra handels­skolen. I flere tilfælde blev der fra holdene samlet ind til afskedsgaver til instruktørerne i form af vin og blomster. "

 

Mere åben dialog
"Vi har fået en mere åben dialog mellem kollegerne og afdelingerne, og mellem medarbejderne og ledelsen. Ledelsen var med på alle forløbene."