Birgit Jørgensen, Ledende lægesekretær, Intern medicin, Slagelse Sygehus udtaler:
"Slagelse Sygehus har
haft et forrygende samarbejde med Udviklingsgruppen i forbindelse
med de kurser, som vi har kørt for lægesekretærerne i en del af de
medicinske afdelinger på Slagelse, Korsør, Holbæk og Kalundborg
sygehuse.
Et af kurserne "præsentationsteknik", kørte over 3 dage. Kravet fra
mig var, at kurset skulle indeholde elementer fra vores hverdag,
samt en undervisningsdel med udarbejdelse af præsentationsmateriale
omkring DiagnoseRelateredeGrupper og ydelser, som vores overlæge
kunne bruge i undervisningen af lægerne i de medicinske afdelinger.
Indhold og underviser levede på alle måder op til mine
forventninger, og deltagerne gav kurset mange roser med på
vejen.
Et andet kursus, som blev udviklet specielt til vores behov, var
"turbokursus for lægesekretærer". Kurset var målrettet sekretærer,
der allerede arbejdede som lægesekretærer, men manglede uddannelse.
Deltagerne skulle opnå forståelse for den holistiske helhed og lære
diagnoselatin. Deltagerne fik et kompetenceløft og fik
efterfølgende nemmere ved at klare deres arbejdsopgaver.
Jeg valgte Udviklingsgruppen, fordi de kender vores verden særdeles
godt, og derfor er i stand til at se, hvilke problemstillinger og
løsningsmodeller, vi har behov for i vores daglige arbejde. "