- Hvad er HHX
-
Hhx betyder højere handelseksamen og tager 3 år på
Handelsgymnasiet.
Med en hhx får du en stærk uddannelse inden for erhvervsrettede og
almene fag som økonomi og afsætning samt sprog og kultur.
Uddannelsen stiller
store krav
til dig. Du kommer til at arbejde og
forberede dig meget mere, end du kender
fra folkeskolen. Alligevel vil der
være plads
til
at
have det sjovt.
- Hvad kan HHX bruges til
-
Hhx giver dig en god ballast og er for dig, der gerne vil læse
videre på f.eks. universitetet,
handelsshøjskolen eller andre uddannelsessteder,
der udbyder korte- og videregående uddannelser.
Du kan også bruge en hhx som springbræt til en karriere i
private virksomheder og inden for det offentlige. Du får desuden en
eksamen, der er meget velanset i erhvervslivet. Du har derfor også
gode muligheder for at begynde din karriere med job i erhvervslivet
efter handelsgymnasiet.
Læs mere om fremtidsmulighederne her.
- Fag på HHX
-
Handelsgymnasiet er en gymnasial uddannelse på linje med stx og
htx og har derfor cirka en tredjedel af fagene fælles med disse
uddannelser. De to andre tredjedele er henholdsvis de særlige
hhx-profilfag, samt studieretnings- og valgfag.
De fælles gymnasiale fag: Engelsk A, dansk A,
matematik C, 2. fremmedsprog (tysk B/A, spansk A, fransk
B/A og kinesisk A (kun i Næstved), samfundsfag C,
(samtids)historie B.
Handelsgymnasiets
profilfag: International økonomi B, virksomhedsøkonomi B,
afsætning B og erhvervsret C.
Studieretningsfag:
International økonomi A, virksomhedsøkonomi A, afsætning A, it B,
matematik B/A, tysk A, fransk A, kinesisk A, spansk A, psykologi
C/B, kulturforståelse C/B, mediefag C/B, innovation C/B m.fl.
Valgfag: Psykologi
C/B, kulturforståelse C/B, organisation C, filosofi C,
markedskommunikation C, innovation C/B, statistik C, finansiering
C, matematik B/A, samfundsfag B, mediefag C/B, retorik C, tysk
A.
- Opbygning og studieretninger
-
Hhx består af to forløb:
grundforløbet (½ år) og studieretningsforløbet (2½ år).
Grundforløbet skal sikre en så god overgang som muligt fra
foleskole til hhx både med hensyn til fag og studiemetoder.
Studieretningsforløbet skal sikre, at eleven bliver ordentligt
klædt på til videre uddannelse.
Handelsgymnasiet tilbyder forskellige
studieretninger inden for økonomi, markedsføring og internationale
forhold.
Læs mere om opbygning og studieretninger her.
- Studieplan og undervisningsbeskrivelse
-
Studieplan
En studieplan skal sikre sammenhæng, overblik og
kontinuitet i elevens uddannelse. Den beskriver også de
dele af undervisningen, hvor der er brug for samspil mellem
fagene.
Studieplanen fungerer gennem alle tre år som skolens, lærernes og
elevernes "køreplan" for, hvad der skal foregå i undervisningen, og
hvordan det skal foregå. Bl.a. skal studieplanen sikre, at
elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over skoleåret.
Se studieplaner her.
Undervisningsbeskrivelse
Hvert lærerteam og lærer skal ved afslutningen af
grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejde en
skriftlig undervisningsbeskrivelse for henholdsvis flerfaglige
forløb og det enkelte hold eller den enkelte klasse. Lærerteamet og
læreren skal herunder angive benyttet litteratur og andet
undervisningsmateriale.
Se undervisningsbeskrivelser her.
- Studieordensregler
-
Formålet med handelsgymnasiet er at give dig en
studentereksamen (hhx), som er almendannende og studieforberedende.
Det betyder, at du med en gennemført hhx har tillagt dig
kompetencer, som gør dig i stand til at fortsætte dine studier på
en videregående uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet dig med
interesse for viden og fordybelse.
Studie- og ordensreglerne bygger på uddannelsernes formål, ZBC's
værdier og på Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de
gymnasiale uddannelser. (BEK nr. 1249 af 13.12.2004).
Se studieordensreglerne for de enkelte skoler her.
- Karakterer
-
7-trins-skalaen
Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7
trin: 12, 10, 7, 4, 02, 00 og -3.
Talkarakteren givet efter 7-trins-skalaen
efterfølges på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser af
ECTS-skalaens bogstavbetegnelse for at understøtte den
internationale sammenlignelighed.
- Studievejledning
-
Skolens studievejlederne er til for at hjælpe
dig med din hverdag på skolen og de udfordringer, du måtte
møde på din vej. Hvis du har spørgsmål om f.eks. SU eller skolens
øvrige videregående uddannelser, kan du også spørge
studievejlederne.
Find studievejlederne for de enkelte skoler her.
Hvis du ønsker vejledning om fremtidige studier
og videregående uddannelser, efter du er færdig med hhx, skal du
snakke med en vejleder fra Studievalg Sjælland, som kommer forbi
skolen på fast basis. Vejlederne fra Studievalg Sjælland
fremgår af ovenstående link.
- SU
-
SU (Statens uddannelsesstøtte) er
en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig.
Når du går eller starter på en uddannelse, har du ret til SU
fra kvartalet efter, at du er fyldt 18. Det beløb, du kan få,
varierer bl.a. efter, hvor gammel du er, og om du bor hos dine
forældre eller er udeboende.
På SU's hjemmeside kan du læse om, hvor meget SU
du kan få, tidsfristerne, rabat til transport, studielån, SU i
udlandet mm. Du skal ligeledes ansøge online.
- Psykolog
-
Næstved
Annette Werngreen er psykolog og fungerer som psykologisk
rådgiver i Næstved Kommune.
Annette Werngreen har træffetid på ZBC Næstved en fast dag om
ugen.
Hvad skal du gøre?
Du kan henvende dig direkte til Annette Werngreen, se mere om
træffetider og kontaktoplysninger på infoskærmene. Du kan også
starte med at søge råd hos din studievejleder. Måske kan denne
hjælpe dig med dit problem. Din studievejleder kan også hjælpe dig
med at tage kontakt til Annette Werngreen.
- Socialrådgiver
-
Den Sociale Rådgivning er et tilbud til elever,
studerende og kursister på ZBC.
Hvis du har behov for hjælp eller en at tale med
- f.eks. om personlige, familiære eller økonomiske
problemer, er du velkommen til at kontakte os. Du kan
også henvende dig anonymt. Den Sociale Rådgivning har
naturligvis tavshedspligt.
Den Sociale Rådgivning kan kontaktes
dagligt på tlf. 2519 2881 mellem kl. 9.00-14.30 eller via mail: socr@zbc.dk.