Luk

Før HTX

 
Optagelseskrav

Du har krav på at blive optaget direkte på htx, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Du skal have afsluttet folkeskolens 9. klasse og aflagt alle obligatoriske prøver.
  • Du skal have modtaget 2-4 års prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk).
  • Afslutter du folkeskolen efter 10. klasse, skal du også aflægge prøve i dansk, engelsk og matematik.

Hvis du ikke opfylder ovennævnte krav, skal din uddannelsesparathed vurderes.

Læs mere her.

Ansøgning

Hvis du søger direkte fra 9. eller 10. klasse sørger uddannelsesvejlederen på din skole for tilmelding via optagelse.dk  inden 1. marts. Du skal lave en uddannelsesplan, som samtidig fungerer som ansøgning.

Hvis du ikke kommer direkte fra folkeskolen, er du velkommen til at kontakte os.

Læs mere om ansøgning og optagelse her.

Informationsmøder

Hvis du vil vide mere om skolens uddannelser, er du meget velkommen til et af de informationsmøder, som skolen holder. Til informationsmøderne kan du både se skolen og opleve nogle af de aktiviteter og den undervisning, du vil få som elev her. Du kan også møde elever og lærere og stille dem spørgsmål.

Vi holder Åbent Hus i januar. Hold øje med hjemmeside og lokalpressen for de præcise datoer og tider.

Om uddannelsen

 
Hvad er HTX

Htx betyder højere teknisk eksamen og tager 3 år på et teknisk gymnasium.

Med en htx får du en stærk uddannelse inden for fag som bioteknologi, astronomi, matematik, fysik, kemi og teknikfag. På htx kombinerer du et højt fagligt niveau med spændende timer i både værksted og laboratorium.

Uddannelsen stiller store  krav til dig. Du kommer til at arbejde og forberede dig meget mere, end du kender fra folkeskolen. Alligevel vil der være plads til at have det sjovt.

 

 

 

 

Hvad kan HTX bruges til

Htx er en teknisk og almen gymnasial uddannelse. Uddannelsen sidestiller dig med stx'ere, hhx'ere og hf'ere og giver adgang til de videregående uddannelser, f.eks. medicin, dyrlægestudiet, bioteknologi, grafiker, multimediedesigner og ingeniørstudiet.

Læs mere om fremtidsmulighederne her

 

Fag på HTX

På htx er fagene en blanding af naturvidenskabelige, humanistiske og tekniske/teknologiske fag.

Naturvidenskabelige fag: matematik, fysik, kemi og biologi.

Humanistiske fag: dansk, engelsk, tysk, samfundsfag og teknologihistorie.
Dansk, engelsk, samfundsfag og teknologihistorie er obligatoriske, mens tysk er et valgfag.

Teknisk/teknologiske fag: teknologi, teknik, kommunikation/it.
Teknologi er både et teoretisk og et praktisk fag, hvor man bl.a. beskæftiger sig med produktudvikling. Teknik er det store fag på 3. år, og du skal vælge mellem 3 linjer: byggeri og energi, design og produktion samt proces, levnedsmiddel og sundhed.

Valgfag: Design, erhvervsøkonomi, statik og styrkelære, informationsteknologi, filosofi, statistik, psykologi og programmering.

Opbygning og studieretninger

Htx består af to forløb: grundforløbet (½ år) og studieretningsforløbet (2½). Grundforløbet skal sikre en så god overgang som muligt fra foleskole til htx både med hensyn til fag og studiemetoder. Studieretningsforløbet skal sikre, at eleven bliver ordentligt klædt på til videre uddannelse.

Grundforløbet består af undervisning i obligatoriske fag og et studieområde. De obligatoriske fag er: Matematik, dansk og engelsk. I studieområdet arbejdes der i projekter, hvor en lang række fag indgår: Biologi, fysik, kemi, kommunikation/it, teknologi og samfundsfag.

Efter grundforløbet fortsætter du på den studieretning, du har valgt. Hver studieretning har en særlig profil, hvor de forskellige fag spiller sammen. Valget af studieretning giver dig mulighed for at fokusere på netop de fag, som har din særlige interesse.

Ud over studieretning skal du vælge et teknikfag, der gennemføres på 3. år: Byggeri & Energi,
Design & Produktion eller Proces, levnedsmiddel og sundhed.

 

Studieplan og undervisningsbeskrivelse

Studieplan
En studieplan skal sikre sammenhæng, overblik og kontinuitet i den elevens uddannelse. Den beskriver også de dele af undervisningen, hvor der er brug for samspil mellem fagene.

Studieplanen fungerer gennem alle tre år som skolens, lærernes og elevernes "køreplan" for, hvad der skal foregå i undervisningen, og hvordan det skal foregå. Bl.a. skal studieplanen sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over skoleåret.

Se studieplaner her.

Undervisningsbeskrivelse
Hvert lærerteam og lærer skal ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse for henholdsvis flerfaglige forløb og det enkelte hold eller den enkelte klasse. Lærerteamet og læreren skal herunder angive benyttet litteratur og andet undervisningsmateriale.

Se undervisningsbeskrivelser her.

Studieordensregler

Formålet med handelsgymnasiet er at give dig en studentereksamen (hhx), som er almendannende og studieforberedende. Det betyder, at du med en gennemført hhx har tillagt dig kompetencer, som gør dig i stand til at fortsætte dine studier på en videregående uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet dig med interesse for viden og fordybelse.

Studie- og ordensreglerne bygger på uddannelsernes formål, ZBC's værdier og på Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. (BEK nr. 1249 af 13.12.2004).

Se studieordensreglerne for de enkelte skoler her.

Karakterer

7-trins-skalaen

Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7 trin: 12, 10, 7, 4, 02, 00 og -3.

Talkarakteren givet efter 7-trins-skalaen efterfølges på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser af ECTS-skalaens bogstavbetegnelse for at understøtte den internationale sammenlignelighed.
Studievejledning

Skolens studievejlederne er til for at hjælpe dig med din hverdag på skolen og de udfordringer, du måtte møde på din vej. Hvis du har spørgsmål om f.eks. SU eller skolens øvrige videregående uddannelser, kan du også spørge studievejlederne.

Find studievejlederne for de enkelte skoler her.

Hvis du ønsker vejledning om fremtidige studier og videregående uddannelser, efter du er færdig på med hhx, skal du snakke med en vejleder fra Studievalg Sjælland, som kommer forbi skolen på fast basis. Vejlederne fra Studievalg Sjælland fremgår af ovenstående link.

SU

SU (Statens uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig.

Når du går eller starter på en uddannelse, har du ret til SU fra kvartallet efter, at du er fyldt 18. Det beløb, du kan få, varierer bl.a. efter, hvor gammel du er, og om du bor hos dine forældre eller er udeboende.

På SU's hjemmeside kan du læse om, hvor meget SU du kan få, tidsfristerne, rabat til transport, studielån, SU i udlandet mm. Du skal ligeledes ansøge online.

Studiemiljø

 
Dagligdag

På ZBC vil vi gerne give vores elever det bedst mulige undervisningsmiljø. Derfor har vi både undervisningslokaler, auditorier og åbne studieområder for at kunne skabe afveksling med de forskellige undervisningsformer, der bruges i dag.

Vi ved, det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas på skolen. Derfor er der gjort plads til, at eleverne, når de ikke har undervisning, kan slappe af i et roligt hjørne.

Elevråd

Elevrådet er vejen til indflydelse på din uddannelse og skolens studiemiljø. Elevrådets hovedopgave er at varetage elevernes interesser over for skolens ledelse og bestyrelse. Det er også elevrådet, der arrangerer fester på skolen.

I elevrådet er der repræsentanter fra alle klasser. Elevrådet er repræsenteret i forskellige udvalg, ligesom elevrådsformanden er repræsenteret i skolens bestyrelse side om side med medarbejdere og ledelsen.

Læs mere her.

Kantine

I løbet af en dag med masser af ny læring og nye indtryk er det vigtigt at få tanket op og få noget brændstof til hjernen. Det kan du få i kantinerne på de forskellige skoler.

Kantinerne sælger bl.a. varme retter, sandwich, salater, frugt og slik til studievenlige priser.

Transport

Alle tre skoler er nemme at komme til med offentlig transport.

Rabat til transport
Hvis du benytter bus/tog til og fra din ungdomsuddannelse, kan du søge støtte til transportudgiften. Det, du skal søge, kaldes et hypercard. Kortet giver dig ret til at få rabat hos dit trafikselskab, når du køber periodekort (månedskort). Husk at søge i god tid, da behandlingstiden er min. 3 uger.

 

Læs mere på Hypercards hjemmeside.

Sociale arrangementer

I løbet af skoleåret foregår der mange forskellige sociale arrangementer. Det kan bl.a. være fredagsbar, fester, biografture og idrætsdag. Ved siden af undervisningen vil du som htx-elev også opleve f.eks. gæsteforelæsninger, temaarrangementer, ekskursioner og virksomhedsbesøg - ofte på tværs af klasserne.

Introforløb

Når du er ny på htx bliver der taget godt hånd om dig, så du hurtigt finder dig til rette på din nye skole. Du bliver rystet godt sammen med dine nye klassekammerater på en introtur, og der bliver holdt introfest og andre sjove arrangementer.

Efter HTX

 
Videregående studier

Med en gennemført htx har du et væld af muligheder. Du er ligestillet med studenter, hhx'ere og hf'ere, hvis du søger ind på universitetet, handelshøjskole eller andre videregående uddannelsessteder.

På htx er det de naturvidenskabelige fag, der er i fokus. Mange htx'ere læser derfor videre på f.eks. medicin, dyrlægestudiet, bioteknologi eller ingeniørstudiet. Andre kaster sig over astronomi, matematik, fysik eller måske medie og kommunikation. Mulighederne er mange!

Udlandsophold

Med en htx får du gode muligheder for at komme ud i verden og arbejde. Efter endt studentereksamen kan du f.eks. tage et praktikophold i en udenlandsk virksomhed for at sætte gang i karrieren. Det kan åbne mulighed for at fortsætte med et internationalt job i udlandet.