hvad: fagpakke hhx
Hvor: Næstved el. Vordingborg - hvor lang tid: 6 måneder

Hvad kan du bruge HHX-fagpakken til

Fagpakke HHX består af tre HHX-fag - afsætning, virksomhedsøkonomi og erhvervsret - og kan gennemføres på et halvt år.


Denne suppleringsuddannelse til studerende fra andre gymnasiale uddannelser end Handelsgymnasiet (HHX) ruster dig f.eks. til trainee-stillinger og erhvervsuddannelser inden for finans, revision eller logistik. Du kan samtidig også bruge den som brobygning til et videregående studium.

 

Hvad skal du opfylde for at ansøge om optagelse på uddannelsen?

Du kan optages på fagpakke HHX, hvis du har en STX, HF eller HTX, og hvis du ønsker at styrke din erhvervsrettede studiekompetence med henblik på en erhvervsuddannelse/trainee stilling, inden for finansiering, revision og logistik.

På fagpakke HHX er undervisningen gratis, hvis du begynder senest d. 1. oktober to år efter, at du har afsluttet den adgangsgivende eksamen.
Ansøgere, der påbegynder kurset efter ovennævnte tidspunkt, skal betale for deltagelse efter reglerne om enkeltfagsundervisning. Deltagerbetalingens størrelse er den samme i hele landet.

Hvis der er for få ansøgere til at oprette en HHX-pakke, der hvor du har søgt, bliver du tilbudt plads på et andet undervisningssted i landet.

 

Information og links

Hér finder du mere information om Fagpakke HHX, kontaktpersoner, samt links til sider om optagelse mm.:

Brochure om Fagpakke HHX for hhv.

Næstved og Vordingborg


Ansøgningskema til uddannelsen

Bekendtgørelse - det faktuelle om uddannelsen

Udfyldt ansøgningsskema sendes til ZBC, Handelsskolevej 3, 4700 Næstved, mrk. fagpakke.

Kontakt:

Næstved:
Lisbeth Vorbecklivo@zbc.dk, tlf. 5578 8875
Yvonne Madsen, yvbm@zbc.dk, tlf. 5578 8874

Vordingborg:
Åse Vølund, asvo@zbc.dk, tlf. 5578 8871

 
Ansøgningsfrist:

15. juli for kursusstart efterår

1. december for kursusstart forår

Studiestart:

Efterårshold - medio august

Forårshold - medio januar

Varighed:

6 måneder

 

Nanna er tidligere studerende - læs om hendes erfaringer med fagpakken

Nanna Rasmussen fra Næstved fandt efter sine tre år på det almene gymnasium ud af, at hvis hun skulle have en elevplads indenfor shipping og logistik, som hun allerhelst ville, så manglede hun fag fra handelsgymnasiet.

Hun tog derfor den seks måneder lange Fagpakke HHX-uddannelse, der er afløseren for den 1-årige HHX.

Som speditionselev i logistikafdelingen i den store internationale transportvirksomhed DSV fik Nanna hurtigt brug for de ting, hun havde lært på Fagpakke HHX.

"Det gjaldt både erhvervsret og viden om logistik og erhvervsøkonomi. Det er også rart, at undervisningen hele tiden bliver koblet op på rigtige eksempler fra erhvervslivet, fordi lærerne kommer derfra og har prøvet det på egen krop," forklarer hun.

 

 

Testimonial_nanna

"Man får virkelig meget ud af den korte tid, som uddannelsen varer. Det er kun et halvt år, men når jeg ser hvad jeg har nået at lære, så skulle man tro, at jeg havde været der meget længere."

- Nanna Rasmussen, speditionselev hos DSV.