Prøver i AMU

Fra den 1. januar 2020 afsluttes stort set alle arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) med en prøve.

Prøven skal bestås for at deltageren kan opnå et AMU-bevis. Består deltageren ikke prøven, er det muligt at opnå et deltagerbevis eller gå til omprøve.
   
Alle deltagere, der er tilmeldt et AMU kursus, hvortil der er tilknyttet prøve, er automatisk tilmeldt prøven. 
 
Prøven afholdes fortrinsvis på kursets sidste dag, med mindre der informeres om andet på kursets første dag. Deltageren modtager information om selve prøven på uddannelsens første dag, herunder:
  
  • Prøvens afholdelse
  • Tidspunkt og tidsrum
  • Prøveramme, prøvegrundlag og bedømmelsesgrundlag
  • -samt evt. særlige prøvevilkår
  
Deltageren orienteres ligeledes om, at prøveresultatet som udgangspunkt meddeles i forlængelse af prøven, med mindre andet oplyses på uddannelsens første dag.   
Deltageren har ret til én omprøve ved ikke-bestået bedømmelse.
 
 
Klagemuligheder
 
Deltageren kan klage over prøven. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af deltageren til skolen. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives senest 10 hverdage efter modtaget prøvebedømmelse.
   
Yderligere information om prøver i AMU fremgår af ministeriets hjemmeside:  https://www.uvm.dk/arbejdsmarkedsuddannelser-amu/amu-proever 

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk