HHX Global

HHX • Vordingborg: Er du bare helt vild med sprog? Så vælg studieretningen Global på HHX i Vordingborg

Kan du godt lide forskellige sprog? Synes du, at kulturen bag de forskellige sprog er spændende? Og vil du være bedre til at begå dig i den store verden og forstå, hvorfor kultur er vigtigt for verdens handel og økonomi? Så er studieretningen "Global" noget for dig!

Du har Spansk A og enten Tysk B eller Fransk B. Udover spansk og dit fortsættersprog, får du naturligvis også engelsk A. Du kommer altså til at have tre sprog ud over dansk. Det giver dig rigtig gode kompetencer til at begå dig i verden. Du kommer også til at arbejde med landenes kulturbaggrund, og den betydning det har for handel og økonomi på dine tre år.

Du får en studentereksamen, som giver dig en god forståelse af, hvordan verden hænger sammen og giver dig globalt udsyn. Det er oplagt at læse videre på CBS og andre universiteter – måske i udlandet. Og mange kommer til at arbejde med sprog, kommunikation og markedsføring, samfundsøkonomi eller international  handel.

Download PDF

Prøv det i virkeligheden

Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer. Du får også mulighed for at komme ud og deltage i innovationsmesser, konferencer og camps i ind- og udland, hvor du kommer i kontakt med andre elever og får en stor oplevelse.

Du kommer til at møde flere virksomheder og du vil arbejde med deres virkelige udfordringer. Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal analysere, forstå og løse problemstillinger. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid mod erhvervslivet. 

Samarbejde og fordybelse går hånd i hånd, og du vil i løbet af dine tre år gennemgå en stor faglig og personlig udvikling.

ZBC HHX uddannelse - elever arbejder ved tavle

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Og med en international studieretning som "Global" kan du for eksempel arbejde inden for: 

  • Kommunikation og markedsføring
  • Samfundsøkonomi eller international  handel 
  • Sprog
  • Undervisning
  • Internationale virksomheder og danske eksportvirksomheder

Men du kan også blive:

  • Journalist
  • Underviser
  • Sygeplejerske

Ja mulighederne er nærmest uendelige!

Tjek  "Adgangskortet", hvor du kan se, hvilke uddannelser forskellige studieretninger med konkrete fag giver adgang til.

ZBC HHX uddannelse global - elever arbejder i gruppe

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet  bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod. 

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.   

Uddannelsen varer i alt 3 år.

ZBC HHX uddannelse - elever arbejder ved computer

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk

Optagelse på ZBC's uddannelser

Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.

Optagelse