Kontakt

Har du brug for hjælp? Så kontakt

Britt Rosenstand Hansen

+45 4133 4736

Naturvidenskab

HTX • Vordingborg: Hvordan påvirker naturlovene verden?

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan naturlovene påvirker verden? Kan du lide at lege med tal og formler? Er du den, der undersøger ting og finder den logiske forklaring og måske drømmer om at gøre helt nye opdagelser? Så er studieretningen "Naturvidenskab" noget for dig!

Studieretningen "Naturvidenskab" er tre studieretninger i en: Biotek (Matematik A og Bioteknologi A), Fysik (Matematik A og Fysik A) eller Kemi (Matematik A og Kemi A).

Du vil med den naturvidenskabelige linje komme i dybden med den naturvidenskabelige tænkemåde.

Du lærer at stille spørgsmål og undersøge tingene for at finde den logiske forklaring. Du vil arbejde med de metoder og teknikker, som den moderne naturvidenskab anvender, og du vil udelukkende møde lærere, som er specialister i deres fag. 

Du kommer til at arbejde rigtig mange timer i laboratoriet - både for at afprøve det du lærer og for at få idéer, skabe og udvikle dine helt egne ting.

Prøv det i virkeligheden

Du vil i hverdagen kombinere teoretisk viden med praktiske forsøg. Vi har et tæt samarbejde med lokale virksomheder, så du kommer til at arbejde med konkrete opgaver fra den virkelige verden. Du får også lov til at lave diverse sjove og spændende eksperimenter i vores praksisnære lokaler. 

Når du arbejder med reelle problemstillinger og virkelige udfordringer, bliver du skarp til at kombinere teori og praksis. Og så giver det et billede af, hvordan din fremtid kan være efter endt uddannelse.

Du vil arbejde i et moderne miljø og i veludstyrede laboratorier med udstyr af høj kvalitet. Derudover får du adgang til et toptunet multiværksted, 3D printere og avancerede kameraer og redigeringsudstyr.

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra HTX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Mange elever fra SCIENCE-studieretningen vælger at læse videre til: 

  • Ingeniør 
  • Læge 
  • Dyrlæge 
  • Sygeplejerske 
  • Bioanalytiker 
  • Forsker (PhD) 

Tjek  "Adgangskortet" og se de uddannelser  du kan søge ind på med de konkrete fag.

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk

Du søger ind via optagelse.dk

Adgangskrav for optaget 2019/20:

  • Minimum  afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet

Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole. 

Se mere om optagelsesprøver

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder.  På grundforløbet  bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod. 

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.  

Uddannelsen varer 3 år.

Studieretningsfag 

  • Matematik A 
  • Bioteknologi A / Fysik A / Kemi A  

Obligatoriske fag 

  • Biologi på C
  • Dansk på A
  • Engelsk på B
  • Fysik på B
  • Idéhistorie på B
  • Kemi på B
  • Kommunikation/it eller informatik på C
  • Matematik på B
  • Samfundsfag på C
  • Teknikfag på A
  • Teknologi B  

Valgfag

  • Finansiering C
  • Organisation C
  • Markedskommunikation C
  • Innovation C
  • Programmering C
  • Programmering B
  • Kulturforståelse C
  • Mediefag C
  • Psykologi C
  • Psykologi B
  • Finansiering C
  • Tysk C

Opgradering

  • Kemi B -> A
  • Engelsk B -> A
  • Samfundsfag C -> B
  • Fysik B -> A
  • Matematik B -> A
  • Biologi C -> B
  • Teknologi B ->C

Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter. 

Læs mere om SU  

Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os. 

I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.

Både Introduktion og Brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HTX Vordingborg.

Se mere om Introduktion og Brobygning

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk