Har du brug for at tænke i nye veje?

  • EUX
  • | 20-05-2019
  • | ZBC

Har du haft en klar plan for din uddannelsesvej? Oplever du, at planen måske skal ændres? EUX er vejen for dig, som vil holde dine muligheder åbne, have fag på gymnasialt niveau og har en drøm om at læse videre.

Se alle vores EUX-uddannelser

Du kan vælge mellem et bredt udvalg af EUX-uddannelser inden for vores fire hovedområder:

Teknologi, byggeri og transport
Omsorg, sundhed og pædagogik
Kontor, handel og forretningsservice
Fødevarer, jordbrug og oplevelser

1. Hvad er den store forskel på EUX og en almindelig gymnasialuddannelse?
Med en gymnasialuddannelse får du en studentereksamen og en studenterhue.
Med en EUX får du et svendebrev, en studentereksamen og en studenterhue. Den største forskel er altså, at du med en EUX får et svendebrev. 

2. Hvad kan jeg bruge EUX til?
EUX åbner mange døre. Du kan bruge den til at gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Men du kan også bruge den til at komme ind på videregående uddannelser, fx universiteter eller professionshøjskoler på lige fod med elever fra andre gymnasiale uddannelser.

3. Hvor lang tid tager en EUX?
EUX'ens varighed afhænger af, hvilket fag du uddanner dig ingen for. En EUX tager som regel et år længere end den tilsvarende erhvervsuddannelse.

4. Hvor mange EUX-uddannelser kan jeg vælge imellem?
Alle fire hovedområder er repræsenteret, og du kan derfor vælge mellem 40 forskellige EUX-uddannelser. Du kan se alle EUX-uddannelserne her.

5. Hvad betyder det, at jeg skal være både praktisk og bolig?
EUX er en vekseluddannelse. Det betyder, at det praktiske og boglige vægtes lige. Du kommer til at have fag på højt niveau, samtidig med at du bliver god til et håndværk, og dét kræver hårdt arbejde. Derfor skal du have både hænder og hoved skruet rigtigt på. 

Ønsker du at starte på EUX?

Så kan du allerede nu tilmelde dig lige netop din drømme EUX-uddannelse.

Tilmeld dig allerede i dag - Start til august

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk