På HTX er de teknologiske og naturvidenskabelige fag i centrum. Uanset om du er til teknologi, science eller udvikling, har ZBC en studieretning for dig. HTX er den gymnasiale uddannelse, der giver dig adgang til flest videregående uddannelser. I det følgende giver vi dig et overblik over, hvilke muligheder du har på HTX hos ZBC.
Teknologi fylder mere og mere i vores hverdag, og det kan du være med til at påvirke. På vores studieretninger inden for teknologi får du et indblik i, hvordan du arbejder med design, udvikling og afprøvning af teknologiske produkter.
Robotteknologi på HTX, ZBC Ringsted
På denne studieretning har du matematik A, programmering B og teknikfag A, og du vil få et godt indblik i moderne robotteknologi.
Teknologi på HTX, ZBC Ringsted
Du har teknologi A og design B og vil i undervisningen arbejde med at udvikle, designe, bygge og afprøve innovative teknologiske produkter. Du vil også lære, hvordan produktet skaber værdi for samfundet.
Robotteknologi på HTX, ZBC Slagelse
På studieretningen Robotteknologi har du matematik A, programmering B og teknikfag A. Her vil du lære en masse matematik, som du kan bruge i kombination med programmeringssprog. Samtidig vil du få et godt indblik i moderne robotteknologi.
E-sport har fået en helt ny plads i vores samfund. Gør e-sport til en aktiv del af din hverdag ved at vælge en af vores studieretninger på netop dette område.
E-sport på HTX, ZBC Ringsted
På studieretningen E-sport får du blandt andet professionel træning i din e-sport, coaching og mentaltræning samt tilknyttet kost/fitness.
Tilvalg E-sport på HTX, ZBC Ringsted
På HTX Ringsted tilbyder vi e-sport som tilvalg til din HTX-studentereksamen. Du vælger selv, hvilken af de fire studieretninger du gerne vil gå på og kan derefter tilvælge e-sport.
Er du optaget af sundhed, medicin, miljø og fødevarer, kunne en af vores studieretninger inden for science være noget for dig.
Science og sundhed på HTX, ZBC Ringsted
På studieretningen Science og sundhed med bioteknologi A og matematik A kommer du blandt andet til at beskæftige dig med den nyeste forskning og arbejde med emner som sundhed, medicin, miljø og fødevarer.
Bioteknologilinjen på HTX, ZBC Slagelse
Du lærer blandt andet om cellers kemiske egenskaber på Bioteknologilinjen, og hvordan de reagerer under sygdom. Du får også lov til at studere aktuelle emner som pesticider i grundvandet, kunstigt liv og genteknologi.
Matematik- og fysiklinjen på HTX, ZBC Slagelse
På Matematik- og fysiklinjen har du fysik A og matematik A, og du får indblik i matematiske modeller. Du får også lov til at udføre eksperimenter.
Science mat/biotek eller Science mat/fys på HTX, ZBC Vordingborg
Du vil med Science-studieretningerne komme i dybden med den naturvidenskabelige tænkemåde. Du lærer at stille spørgsmål og undersøge tingene for at finde den logiske forklaring.
Studieretningen ASF er særligt tilrettelagt for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser.
Har du en ASF-diagnose, og interesserer du dig for naturvidenskabens verden? Er du god til tal og systemer og lyder struktureret undervisning i trygge rammer som noget for dig? Hvis ja, så er ASF-klassen lige noget for dig. På ASF-linjen får du studieretningsfagene matematik A og informatik B.
Er du fyldt med idéer, og kan du ikke vente med at føre dem ud i livet? Så skal du måske overveje, om en af studieretningerne inden for kreativ udvikling er noget for dig.
Udvikling og kreativitet på HTX, ZBC Slagelse
Har du lyst til at blive den næste store iværksætter eller brænder du for at designe og udvikle? På studieretningen Udvikling og kreativitet får du med teknologi A og design B et godt afsæt for at finde løsninger på både nuværende og fremtidige problemer. Du får spændende viden om materialer og lærer at undersøge deres miljø- og samfundsmæssige konsekvenser.
Digitale medier på HTX, ZBC Vordingborg
Er du kreativ og vild med spiludvikling og kommunikation? Kan du se dig selv i spilindustrien eller IT- og kommunikationsbranchen? Så er studieretningen Digitale medier muligvis noget for dig.
Game på HTX, ZBC Ringsted
På studieretningen Game har du kommunikation og IT A og programmering B, og du lærer at udvikle apps, spil og andre medieoplevelser. Game-klassen er oplagt, hvis du drømmer om en videregående uddannelse eller karriere inden for spilindustrien eller IT og kommunikation.
Vil du vide mere om vores tre tekniske gymnasier?
Hvis du vil have et større indblik i, hvad vores tekniske gymnasier kan tilbyde, kan du læse mere her: