ZBC lukker ned

  • ZBC
  • | 12-03-2020
  • | ZBC

Hvad betyder det for dig, at ZBC lukker ned?

Vigtig information til elever, kursister og medarbejdere efter statsministerens pressemøde

Efter statsministerens udmelding kl. 20.30 den 11. marts 2020 beder ZBC om, at alle elever og kursister på ZBC i dag aftaler med underviser og nærmeste leder, hvordan fjernundervisningen skal tilrettelægges, når dette er aftalt, beder vi alle om at forlade skolen d.d. 

Undervisning sker via fjernundervisning
Som udgangspunkt bliver al undervisning gennemført digitalt. Alle kobler sig op til normal mødetid efter nuværende skema. Eneste forskel er, at det sker fra hjemmet. Det er vigtigt, at du får en klar aftale med din underviser om de næste 14 dage, inden du går hjem.

ZBC forventer at åbne igen den 30. marts 2020
Planen er, at ZBC starter op igen mandag den 30. marts 2020 til normal undervisning. Hold dig dagligt orienteret via Moodle, Lectio, intranettet og mails.  

Vi opfordrer alle til at lytte til myndighederne og blive hjemme så vidt muligt
Til slut opfordrer ZBC alle elever, kursister og medarbejdere til at lytte til myndighederne og blive hjemme! Begræns derfor din færden. Undgå fx ture til motionscentret og caféer mm.

Hvis du har spørgsmål om SU, eksamen, praktik eller optagelsesprøver? Så kan du følge med her: 

https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/til-dig-der-gaar-paa-en-ungdomsuddannelse-eller-videregaaende-uddannelse