Læreplads og skolepraktik

Når du tager en erhvervsuddannelse, skal du under dit hovedforløb i praktik. Eller finde en læreplads, som det også kaldes. Du kan komme i praktik i en virksomhed eller på ZBC

ZBC har uddannelsesgaranti på de fleste uddannelser. 

Læreplads

De fleste, som starter på en erhvervsuddannelse, finder læreplads i en virksomhed. Når du er færdig med dit grundforløb på din uddannelse, skal du på hovedforløb.

På hovedforløbet veksler du mellem at være i praktik i en virksomhed og på skoleophold.

Du skal selv skaffe en læreplads. Og du kan selv gøre meget for at skaffe en. Skriv målrettede  ansøgninger  og et godt CV  og send det afsted til virksomheder, du er interesseret i. Du kan også med fordel møde op personligt i virksomhederne. 

Du kan også tage en snak med vores praktikkonsulenter, som kan hjælpe og guide dig.

Mekaniker i praktik - elev arbejder med bil i værksted

ZBC har uddannelsesgaranti på følgende uddannelser, hvilket betyder, at du altid kan gøre din uddannelsen færdig i skolepraktik:

  • Anlægsgartner
  • Automatiktekniker
  • Data og kommunikation
  • Detailhandel med specialer
  • Elektriker
  • Ernæringsassistent
  • Gastronom
  • Gourmetslagter
  • Handelsuddannelse med specialer
  • Industritekniker
  • Kontoruddannelse med specialer
  • Lager- og terminaluddannelsen
  • Maler
  • Murer
  • Personvognsmekaniker
  • Procesoperatør
  • Serviceassistent
  • Smed
  • Struktør
  • Tømrer
  • Urmager

Skolepraktik

Hvis du ikke kan finde en læreplads i en virksomhed, så kan du søge skolepraktik i ZBC's praktikcenter. 

Det betyder, at du "ansættes i praktik" på ZBC. Det kan fx være som IT-supporter, hvor du ansættes i ZBC's IT-afdeling, som til dagligt betjener ansatte og elever. Eller som salgsassistent i ZBC's butikker, hvor du ligeledes betjener gæster, ansatte og elever.

ZBC er en stor skole og har skolepraktik inden for mange fag. Elever fra andre skoler kommer også i skolepraktik på ZBC, fx i IT-afdelingen som IT-supportere.

Er skolepraktik lige så god som praktik i en virksomhed?
Al statistik viser, at elever i skolepraktik efter endt uddannelse har lige så gode odds for at komme i arbejde og få vellønnede jobs, som dem, der har været i almindelig praktik. Desuden finder de fleste i løbet af skolepraktikken en praktikplads i en virksomhed og tager resten af uddannelsen der.

Vil du vide mere om, hvordan du kan finde en læreplads, kan du kontakte vores praktikkonsulenter her.

Hvis du har spørgsmål om skolepraktik, kan du kontakte vores skolepraktikinstruktører.
Du skal ansøge om skolepraktik. 

Når du indgår en aftale med ZBC's praktikcenter, så er du underlagt en række regler og retningslinjer.

Læs mere i Personalehåndbog for ZBC's Praktikcenter

 

I skolepraktik på ZBC - elev arbejder med IT

Kontakt ZBC's praktikkonsulenter

Har du brug for hjælp til at kontakte virksomhederne og finde den rigtige læreplads, så kan du få hjælp af ZBC's praktikkonsulenter:

Kontakt os om praktik