Pressemeddelelse: ZBC vinder fem medaljer til DM i Skills: - Vi er meget stolte og glade

ZBC’s direktør, Michael Kaas-Andersen, var meget tilfreds, da han gjorde status efter DM i Skills, hvor skolens elever vandt en sølv- og fire guldmedaljer.

I tre dage har erhvervsskoleelever fra hele landet konkurreret til DM i Skills, og lørdag blev det så afgjort, hvem der kunne hænge de eftertragtede guldmedaljer om halsen. ZBC havde elever med i 12 konkurrencefag, og i fem af fagene rakte indsatsen til en medalje.  

- Vi er meget glade og stolte af, hvor godt vores elever har klaret sig. Det gælder ikke bare dem, der har fået medaljer, men også de andre DM i Skills-deltagere, der har givet sig 110 procent under konkurrencerne, siger Michael Kaas-Andersen.

Eleverne har trænet hårdt i flere måneder op til DM i Skills, mens de samtidig har skulle passe skole og elevplads. Og dedikationen fra både elever, lærere og elevpladser i tiden op til DM i Skills, er imponerende, mener Michael Kaas-Andersen:

- Vores elever har virkelig lagt sig i selen og brugt både tid og kræfter på træningen. Samtidig har både lærere og de studerendes elevpladser bakket meget op om vores deltagere, så de har haft de bedste muligheder for at udfolde deres talent.

Det er i det hele taget en tilfreds direktør, der ser tilbage på DM i Skills, hvor mere end 51.000 lagde vejen forbi i løbet af de tre dage, som arrangementet varede.

- Stemningen har været fantastisk god både blandt deltagere og de mange tilskuere. Samtidig synes jeg, at vi har fået vist, hvor spændende erhvervsuddannelserne er og hvor mange interessante jobmuligheder, der er som faglært, siger Michael Kaas-Andersen.

Fakta: Disse ZBC’ere vandt medaljer ved DM i Skills

Mathias Dyhr Rothmann, kok - guldmedalje

Anne Banke, konditor – guldmedalje

Kian Mazda Ghaziani, urmager – guldmedalje

Morten Øgendahl, slagter - guldmedalje

Ida Willumsgaard Lauridsen, bager - sølvmedalje

Pressefoto

Michael Kaas-Andersen besøgte DM i Skills i Næstved

Download pressefoto her

ZBC DM i skills - Michael Kaas-Andersen besøger DM i skills

En af ZBC's fire guldmedaljevindere er kokkeeleven Mathias Dyhr Rothmann.

Download pressefoto her

Foto: Skillsdenmark/Per Daubjerg

 

 

ZBC Dm i skills - En af ZBC's fire guldmedaljevindere er kokkeeleven Mathias Dyhr Rothmann

For yderligere oplysninger, kontakt:

Eva Eriksen, pressemedarbejder, ZBC. Tlf.: 4133 4734, e-mail: ever@zbc.dk

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk