Vores anti-mobbestrategi

Vi gør en stor indsats for at styke studiemiljø for vores elever. Derfor har ZBC også en tydelig strategi mod mobning.

TIltag imod mobning

(I henhold til lov om undervisningsmiljø, lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø med de ændringer, der følger af §1 i lov nr. 311 af 4. april 201 samt BEK nr 255 af 06/04/2018)


Hvad gør ZBC for at styrke værdierne, og hvordan forebygges mobning?

Det er som det også fremgår af skolens studie og ordensregler en forudsætning for al undervisning, at den foregår i et trygt miljø,  hvor en god omgangsform og tone sikrer, at ingen, hverken elever eller ansatte, krænkes, fysisk eller verbalt.

Som skole er vi opmærksomme på hver enkelt elevs trivsel og udbytte, og vi anser det for betydningsfuldt, at alle elever føler et tilhørsforhold til skolen og opfatter sig som del af et forpligtende fællesskab.

Derfor værner vi om de fællesskabsskabende aktivitet er både dem, der går på tværs af klasser, årgange og elevtyper, og dem, der skal bakke op
om klassefællesskab og ansvarsfølelse. I de forskellige uddannelser er der forskellige typer fællesskabsskabende aktiviteter fra sundhedsdage til
studieture.

Alle elever er tilknyttet en klasselærer/kontaktleder og har en kendt vejleder, som de kender og kan betro sig til i tilfælde af, at de oplever deres grænser
bliver overskredet.

Hvad er mobning

  • Mobning er et gruppefænomen.
  • Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.
  • Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra.
    Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.
  • Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer
    udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
  • Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på
    årgange.Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

(DCUM 2017)

Mobning også kan foregå digitalt via sociale medier

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer (Ministeriet for B, U og L, 2016).

Handleplan for håndtering af mobning

  • Ansatte på ZBCer forpligtet til at reagere, hvis en elev mistrives i skolen mobning eller ej. Bliver en lærer vidne til mobning, eller får kendskab til, at
    mobning foregår, skal læreren følge op og orientere det relevante lærerteam og ledelsen.
  • Elever har samme pligt til at medvirke til at stoppe mobning, til at ’sige fra’ og undgå at blive medløber og i det hele taget medvirke til, at mobning ikke spredes.
  • Elever, der er udsat for mobning, bør hurtigst muligt inddrage en lærer, studievejleder eller den leder, der er tilknyttet klassen. Hvis der er tale om digital mobning, kan det være forholdsvist nemt at dokumentere.
  • Tiltag iværksættes efter konkret vurdering og i forhold til sagens alvor. Både den eller de, der har taget initiativ til mobning og eventuelle medløb
    ere vil blive mødt med sanktioner.

    Elever, der henvender sig vedr. mobning kan forvente, at skolen reagerer hurtigt og senest skoledagen efter henvendelsen søger at skabe oveblik over sagen med henblik på straks at stoppe mobningen og iværksætte midlertidige foranstaltninger:
  • Hvem mobber hvem?
  • Hvordan foregår mobningen?
  • Hvad handler mobningen om?
  • Er der andre vidner til mobningen?

Hvordan reagerer andre elever på mobningen?

Inden for de efterfølgende tre skoledage konfronterer skolens ledelse de involverede  - herunder forældre til elever under 18 år.
Efter senest ti dage udarbejdes en skriftlig handleplan.
Med ’handlingsplan’ menes på et dokument, som kort ridser op, hvordan den givne problemstilling med det psykiske undervisningsmiljø
tænkes løst.

F.eks.

  • Hjælpeforanstaltninger til offeret via studievejledere, mentorer eller evt.psykolog
  • Sanktioner mod mobbere og evt. medløbere
  • Tiltag i klassen der forbedre samspillet imellem eleverne
  • Tiltag i forbindelse med andre sammenhænge, hvor mobbere og offer måtte have berøringsflader

Klageprocedure
Hvis en elev, efter at have rettet henvendelse oplever, at skolen ikke forsøger at løse problemerne på passende vis, har vedkommende ret til at klage. Klagen laves via klageskemaet som I finder her: http://dcum.dk/media/1938/klageskemafri.pdf

Fremgangsmåde: 
1. Eleven afleverer klagen til lederen på sin skole.

2. Skolen skal inden 20 arbejdsdage, efter klagen er modtaget, vurdere om den giver eleven medhold i sin klage, om den giver eleven delvist medhold i sin klage, eller om den ikke giver eleven medhold i klagen.

Hvis fristen undtagelsesvis ikke kan overholdes, underretter ZBC eleven skriftligt om grunden hertil og om, hvornår vurderingen forventes at foreligge.

3. Hvis ZBC er helt eller delvis enige i elevens klage, skal vurderingen indeholde en redegørelse for de foranstaltninger, ZBC vil iværksætte for effektivt at rette op på de problemer, som klagen omhandler, samt en konkret plan for iværksættelsen heraf.

4. Klagen bortfalder, hvis eleven mundtigt eller skriftligt erklærer sig tilfreds med resultatet af vurderingenaf klagen.

5. Hvis eleven ikke er tilfreds med vurderingen og ønsker at fastholde klagen videresender ZBC straks klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø (
herefter centeret).

Eleven vil blive orienteret om, at klagen er videre sendt.

ZBC sender udover klagen følgende dokumenter til centeret:

1.Vurderingen af klagen og begrundelsen herfor, jf. § 1, samt klagers eventuelle bemærkninger, jf. § 3.

2. Uddannelsesstedets antimobbestrategi, jf. lovens § 1 b.

3. Den konkrete handlingsplan, jf. lovens § 1 c, hvis uddannelsesstedet har udarbejdet en sådan.

4. Uddannelsesstedets undervisningsmiljøvurdering, jf. lovens § 6.

5. Den senest foretagne nationale trivselsmåling for elevens klasse.

6. En redegørelse for de midlertidige foranstaltninger, som skolen måtte have iværksat, jf. lovens § 1 c.

7. Andet materiale, som konkret skønnes relevant for sagen.

Centerets behandling af klagen har ikke opsættende virkning på de eventuelle foranstaltninger, som
ZBC vil iværksætte for effektivt at rette op på de problemer, som klagen omhandler, og den konkrete plan for iværksættelsen. ZBC orienterer centeret om eventuelle nye forhold, der er relevante for sagsbehandlingen hos centeret.

Kilder: http://www.alleforenmodmobning.dk/wp

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk