PIU - Praktik i udlandet

Drømmer du om at prøve kræfter med den store verden, kan du komme i praktik i udlandet som en del af din uddannelse.

Hvorfor vælge Praktik i udlandet?

PIU er oplagt, hvis du har lyst til at sælge computere i Dublin, arbejde med administration i München, bygge huse i Tyskland eller jonglere med tallerkener i Paris. Der findes to former for PIU, nemlig udstationering fra virksomheder og skoleudsendelser.

Du får et anerkendt bevis
Når du tager dit PIU-forløb hos os får du samtidig et European Business Baccalaureate Diploma (EBBD) bevis, der certificerer dine kompetencer inden for dit valgte speciale og at du har opnået arbejdserfaring gennem et langvarigt praktikophold i et Europæisk land.

Det giver dig meget større chancer på det europæiske arbejdsmarked, hvis du på et tidspunkt ønsker at søge et job i udlandet.


Hvis du allerede har en uddannelsesaftale i Danmark, kan du komme i praktik i udlandet, hvis din arbejdsgiver siger god for det. Du kan blive udstationeret hos en samarbejdspartner, et datterselskab eller en anden kontakt i udlandet. Det vil næsten ikke koste din danske arbejdsgiver noget, da du under et ophold i udlandet vil blive lønnet af praktikstedet. Og med en dansk uddannelsesaftale skal du under praktikken have en elevløn, som svarer til de danske elevlønninger. Din arbejdsgiver skal betale forskellen, men får sine udgifter refunderet af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).

ZBC samarbejder med Silkeborg Handelsskole om praktik for de merkantile uddannelser, mens ZBC selv er ved at opbygge eget netværk for de andre skoleudsendelser under PIU-ordningen. Under opholdet får du løn fra dit praktiksted, min. 5-6000 kr. pr. måned, mens AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) refunderer rejseomkostninger og en del af udgifterne til husleje. Du er dækket af den danske sygesikring ved PIU-opholdet op til et år i Tyskland. Selv om praktikstedet er i udlandet, skal skoleperioderne som regel tages i Danmark.

Et PIU-ophold kan finde sted overalt i verden – dog ikke lande, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til. Du kan finde inspiration om forskellige lande, du kan rejse til på gribverden.dk.

NYHED! Nu kan du tage din kontoruddannelse, mens du er i udlandet

Fra 1. august 2018 kan du tage din kontoruddannelse med specialet administration, mens du er i praktik i udlandet. Undervisningen foregår 100 % online i vores Digitale Læringscenter med mulighed for online sparring og feedback fra din underviser.

Det betyder altså, at du kan tage din uddannelse, hvor end i verden du befinder dig. Undervisningen foregår som udgangspunkt på udvalgte uger mandag til torsdag fra kl. 08.00 til 15.30. Undervejs kan du søge vejledning til fagprøveprojektet.

Eksamen foregår også online som et SKYPE-oplæg, hvor eksaminator og censor vil være til stede.


Vi har tilmelding senest 1. september 2018, og tilmelding skal ske til: Chefkonsulent Lars Hovgaard Jensen på lhje@zbc.dk eller +45 25 19 28 29.

Når du er tilmeldt kontakter vi dig kort tid efter, og du bliver indkaldt til et online webinar, hvor du vil blive introduceret til Moodle, som er vores IT-læringsplatform, og til vores undervisere.

Når du er oprettet og har deltaget i online-webinar, vil du kunne tage et skoleophold/fag pr. måned. Du modtager en komplet oversigt over vores skoleophold/fag, så du ved, hvornår du skal gå i skole online. Du har fri fra arbejde, når du deltager i et skoleforløb online. Husk at aftale nærmere med din arbejdsgiver.

Al undervisning foregår online og vil veksle mellem læsning, præsentationer, videoer, opgaver mm. I læringsværktøjet Moodle vil du kunne følge dit eget aktivitetsniveau og tempo. Efter hvert skoleforløb vil du modtage en karakter på baggrund af dit faglige niveau - vurderet af vores erfarne undervisere.

Fri fra arbejde
Du har fri for arbejde til at kunne deltage i onlineundervisningen i skoleugerne. Du har også 37 timers fri til at skrive din fagprøve, ligesom du har fri til eksamen.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Chefkonsulent Lars Hovgaard Jensen på lhje@zbc.dk eller +45 25 19 28 29.

Lars vil også være din eksaminator og vejleder til fagprøven

Obligatoriske specialefagsuger

  • Modul 1 - Kommunikation
  • Modul 2 – Optimering af arbejdsprocesser
  • Modul 3 – Projektadministration

Valgfrie specialefagsuger - alle af 1 uges varighed:

  • Struktur i de administrative problemstillinger 1+2 (udarbejde fagprøveaftale i samarbejde med vejleder)
  • Udvidet skriftlig kommunikation
  • Database
  • Debitor / Kreditor / Lagerstyrring
  • Løn og lovgivning
  • Avanceret regneark

ZBC Digitale Læringscenter benytter som udgangspunkt primært onlinematerialer. Det vil sige, at du har adgang til dine bøger og materiale når som helst og hvor som helst, så længe du har internetadgang.

Når du starter på dit skoleophold online, så har du adgang til materialet døgnet rundt og derfor kan du selv vælge, hvornår du vil starte og slutte din skoledag.

Bemærk dog: Din underviser og vejleder er kun til rådighed i tidsrummet kl. 8.00 – 15.30 mandag til torsdag i skoleugerne

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk