Fødevareuddannelser i Ringsted

Vil du tage en uddannelse inden for fødevarer? Tag din fødevareuddannelse i Ringsted og bliv fx konditor, bager, ernæringsassistent, gourmetslagter, kok og tjener.

Fødevareuddannelse i et spændende studiemiljø

Interesserer du dig for madlavning, bagning eller servering? Eller synes du, det er sjovt at være kreativ i et køkken?

Tag en fødevareuddannelse på ZBC Ringsted. 

Du kan tage en bred vifte af fødevareuddannelser hos ZBC Ringsted. Hvis du er til et livligt studiemiljø med plads til den enkelte elev, så er en af vores fødevareuddannelser lige noget for dig.

Med en fødevareuddannelse arbejder du enten i køkkenet som fx kok, bager eller konditor eller ude blandt gæsterne som tjener. Med en uddannelse inden for fødevarer uddannes du til en hverdag i højt tempo. Det ene øjeblik emmer der af intens koncentration. Det næste er der løs snak og drillende kommentarer. Bliv en del af den gastronomiske verden og tag din fødevareuddannelse i Ringsted. 

ZBC Fødevareuddanelse i Ringsted - konditorelever laver desserter

Uddannelse inden for fødevarer med fokus på detaljen

Livet i køkkenet eller restauranten er både med fokus på detaljen og på det at give gæsterne en unik oplevelse. Uanset om du er tjener, bager, konditor eller kok, så handler det om at skabe øjeblikke for andre, som de aldrig glemmer.

Og mens du lærer, hvordan du gør det, får du det bedste sammenhold, nye venner, engagerede undervisere og faglige oplevelser i verdensklasse.

Kom og besøg os og smag på din nye uddannelse.
Kom til besøgsdag i Ringsted.

ZBC fødevareuddannelser i Ringsted - konditorelev eller gastronomelev tilbereder kage

Konditorelev på ZBC

- Du kan jo læse en opskrift, men hvad er det i virkeligheden der sker?, Kirsten, konditorelev på ZBC.

Kirsten deltog i Den Store Bagedyst, men ville efterfølgende gerne lære håndværket. Derfor startede hun på ZBC som konditorelev. Hør hendes historie i videoen.

ZBC Ringsted
Ahorn Allé 3
4100
Ringsted