Kontakt

Har du brug for hjælp? Så kontakt

Søren Bæk

+45 2844 2077

Radio-tv-fagtekniker

Som radio-tv-fagtekniker vedligeholder og reparerer du elektroniske apparater. 

Du skal tænke både praktisk og teoretisk og det er en fordel, hvis du er fingernem. 
Du skal have lyst til at arbejde med fingrene og være god til matematik og engelsk. 

Arbejdet som radio-Tv-fagtekniker kræver stor interesse for teknik og elektronik. Du skal være serviceminded og god til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre. 
Uddannelsen, som er del af Elektronik og svagstrøm, kombinerer praksis og teori, og du kommer til at stifte bekendtskab med en bred vifte af elektronisk udstyr, ligesom du lærer at lave kontrolmålinger. 

  • Startdatoer:
    Grundforløb 1: 20/1 2020 (Ringsted) 10/8 2020. Grundforløb 2: 28/10-2019. 20/1 2020. 14/4 2020.
  • Varighed (inkl. grundforløb)
    4 år og 6 måneder
  • Studiested:
    Grundforløb og hovedforløb: Ringsted
  • Økonomi
    SU og løn
  • Adgangskrav
    9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. Er du over 25 kontakt en vejleder.
  • Kom og oplev vores uddannelser
    Introduktion og brobygning
  • Er du over 25 år:
    Kontakt en vejleder

Job og videreuddannelse

Job:
Der er gode jobmuligheder som radio-tv-fagtekniker. Både i offentlige og private virksomheder, herunder radio- og elektronikfabrikker, hvor radio-tv-fagteknikeren er med til at udvikle nye produkter. 

Videreuddannelse:
Du kan blandt andet videreuddanne dig til it-teknolog, energiteknolog og installatør (stærkstrøm) og tage professionsbachelor-uddannelsen Eksport og teknologi. 
Supplerer du med adgangskursus til ingeniøruddannelse kan du også videreuddanne dig til bygningsingeniør. 

Hvordan kommer jeg i gang?

Kom i gang med en uddannelse som radio-tv-fagtekniker med grundforløb på ZBC i Ringsted.  

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på skolen og varer 20 uger. Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse skal du dog først tage Grundforløb 1. Alle Grundforløb 1 giver adgang til grundforløb 2, men vi anbefaler at du vælger IT og el som er rettet mod din uddannelse.  

Efter du har færdiggjort dit grundforløb skal du på hovedforløb. Det veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed og afsluttes med en svendeprøve.  

Efter 4 år og 6 måneder kan du kalde dig radio-tv-fagtekniker.

Se mere om optagelse

Praktikplads med løn

Praktikplads med løn
Inden du kan starte på hovedforløbet af din uddannelse, skal du finde en praktikplads i en godkendt praktikvirksomhed (og I skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale).  
Det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed, men ZBC har praktikpladsvejledere, der kan hjælpe dig. 

Mulighed for skolepraktik  
Du skal selvfølgelig selv søge praktikplads. Men hvis du ikke kan finde en praktikplads, eller hvis du mister din praktikplads, tilbyder skolen i stedet en praktikplads på en række af vores uddannelser. 

Praktik i udlandet
Hvis du har drømme om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan det blive til virkelighed på ZBC. Vi har en lang række kontakter og et internationalt kontor, som kan hjælpe dig med et praktikophold i udlandet.  

Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til radio-tv-fagtekniker:

  • Analogteknik
  • HF-teknik
  • Digital- og microprocesserteknik
  • Kommunikationsteknik
  • Måle- og telesystemer 

Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU

På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

Grundforløb 1

For dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Du fortsætter på Grundforløb 2.

Varighed: 20 uger

Grundforløbet foregår på skolen

 

Grundforløb 2

Varighed: 20 uger

Grundforløbet foregår på skolen.

Hovedforløb

Varighed: 4 år og 6 måneder

Du veksler mellem at være i skole og praktik.

 

I 8. klasse skal du besøge og opleve en erhvervsuddannelse. Det kan du på ZBC. 

I 9. klasse er der mulighed for et lidt længere brobygningsforløb.

Se mere her

Også for voksne

Du kan også tage en erhvervsuddannelse, hvis du er over 25. Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.

Kontakt en vejleder hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.

Uddannelser der ligner

Vil du gerne være radio-tv-fagtekniker? Så kunne det være, at der var andre uddannelser indenfor hovedområdet teknologi, byggeri og transport, der også var dig.

Andre uddannelser for dig

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk