EUX
Det bedste fra to verdener i én
EUX gør det muligt at kombinere en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Efter din EUX kan du vælge at arbejde inden for det fag eller håndværk, du er udlært i, eller du kan vælge at læse videre. Med en EUX får du det hele - på ikke ret meget længere tid!
Du kan tage en EUX-uddannelse på ZBC i disse byer: Holbæk, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Vordingborg
-
Varighed:
4-5 år -
Studiested:
Holbæk, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Vordingborg -
Økonomi:
SU og løn -
Adgangskrav:
9. eller 10. klasse med 02 i matematik og dansk. Er du over 25, så kontakt en vejleder.
Sophie valgte anlægsgartner med EUX
Sophie synes, det er sjovt at lægge fliser og bygge noget op fra bunden. Derfor startede hun på EUX Anlægsgartner.
Så da Sophie skulle vælge praktik i 9. klasse, valgte hun at spørge Stendal Anlægs & Haveservice. Her så de hurtigt noget i hende:
- Min chef sagde, at hvis jeg valgte at blive anlægsgartner, havde han en læreplads til mig.
- Hvis du har bare lidt flair for håndværk, er EUX en god måde at få mere erfaring med videre. Så hvis du er i tvivl, synes jeg, du skal tage en EUX - så får du to uddannelser i én og du slipper også for SU, da du får elevløn under din uddannelse.

Mød Nicolai, der skal være tømrer med EUX
- Jeg valgte Tømrer EUX, da jeg altid har drømt at blive arkitekt.
TILMELD DIG EN ERHVERVSUDDANNELSE
Se udvalget her på siden eller tilmeld dig via optagelse.dk
Tilmeld dig nuHvad kan du med en EUX?
En EUX er en slags 2-i-1-løsning. Du får nemlig en erhvervsuddannelse, samtidig med at du tager fag på gymnasialt niveau. Den gymnasiale del af uddannelsen giver dig adgang til videreuddannelse på samme vilkår, som andre gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF).
Du kan kombinere mange forskellige erhvervsuddannelser med en EUX. Du kan eksempelvis vælge at uddanne dig til industritekniker, eventkoordinator, anlægsgartner, murer eller kok – alt sammen med en EUX sideløbende.

Hvad lærer jeg på en EUX?
På en EUX får du det bedste fra begge verdener. Du får lov at arbejde med det, du brænder for i praksis, men også teoretisk. Når du sidder i undervisningslokalet og har dine gymnasiale fag, vil du ofte opleve, at undervisningen bliver koblet til den erhvervsfaglige uddannelse, som du er ved at tage. Dette giver en god sammenhæng oplever mange og gør at din erhvervsuddannelse er omdrejningspunktet.
Med en EUX er der mange muligheder forude. Du kan både bruge din uddannelse til at læse videre eller til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Sådan er din EUX-uddannelse opbygget
Erhvervsuddannelsen består af Grundforløb 2 og et hovedforløb, som skifter mellem praktik og skole.
Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Hovedforløbetvarer typisk 2-4 år, og du afslutter med en svendeprøve.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1først. Det tager 20 uger.

Få hjælp til at vælge uddannelse
Er du i tvivl? Eller har du spørgsmål til vores uddannelser?
Så kontakt en af vores vejledere på telefon, mail eller kom forbi i en af vores skolebyer.
