Kontakt

Vejleder:

Ulrik Lyngaard

+45 2519 2825

Business og marketing

HHX • Næstved: Hjælp  virksomheder til at få værdi for pengene  i deres markedsføring

Hvilken salgsstrategi giver virksomheden de bedste vækstmuligheder? Hvordan påvirker du forbrugerne til at købe virksomhedens produkter? Og hvordan får du økonomien og marketingbudgettet til at hænge sammen? Vil du gerne høre svarene, så er studieretningen "Business og marketing" helt rigtig for dig!

Du har Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A. Undervisningen tager udgangspunkt i en interesse for økonomi, virksomhedsledelse og markedsføring. Og vores fokus er på emnet oplevelsesøkonomi specielt inden for branding, men også turisme, kultur og underholdning.

Studieretningen er mere relevant end nogen sinde, da den stigende internationale konkurrence, kræver at virksomheder differentierer sig og udvikler unikke produkter.
 
Mange fra denne studieretning læser videre på CBS, men den kan også være fundamentet til at starte din egen virksomhed.

  • Start:
    August 2019
  • Varighed
    3 år
  • Studiested
  • Du kan søge SU
    www.su.dk
  • Adgangskrav
    Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet
  • Kom og oplev vores uddannelser
    Introduktion og brobygning
  • Studieretningsfag
    Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A

Prøv det i virkeligheden

Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer. Det kan være eksperimenter og feltstudier eller projekter om virksomhedsstrategi, vækstmuligheder, forbrugeradfærd eller eksport.

Du kommer til at møde flere danske og internationale virksomheder og du vil arbejde med deres virkelige udfordringer. Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal løse problemstillinger omkring virksomhedens økonomi, produktion og markedsanalyser. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid mod erhvervslivet.

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Og med en studentereksamen fra "Business og marketing" kan du blandt andet  læse  videre  på:

  • CBS
  • Erhvervsakademier
  • Professionshøjskoler
  • Universiteter

Du drømmer sikkert om en fremtid, hvor du arbejder som:

  • Finansiel rådgiver
  • Finans- eller markedsøkonom
  • Selvstændig i egen virksomhed
  • Inden for udenrigshandel eller prisdannelser


Tjek "Adgangskortet", hvor du kan se, hvilke uddannelser forskellige studieretninger med konkrete fag giver adgang til. 

Efter dit forløb på HHX kan du ansøge om Praktik i udlandet (PIU), hvor du kan komme til Tyskland eller England, og arbejde hos en international virksomhed i et år.

Venskaber, fester, fredagscafé og studierejse

Dine tre år på gymnasiet handler også om nye venskaber og sociale aktiviteter med klassekammerater og andre elever på tværs af studieretninger.

Du kommer på introtur, vi holder fede fester,  ekskursioner, skolefodbold, virksomhedsspil og deltager i DM i International Økonomi og Erhvervscase

Du skal  selvfølgelig også til udlandet. Vi rejser til en storby i Europa, hvor klassen besøger virksomheder, undersøger markedsforhold og du kan prøve dine sprogfærdigheder af  i praksis.

Du vil opleve et åbent moderne studieområde med en stor kantine med hjemmelavet mad,  bibliotek, kreative værksteder inden for design, medier og innovation. Du møder dygtige,  engagerede  lærere, der er til at tale med, og  vejledere, der er parate til at  hjælpe  dig.   

 

 

 

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk

Du søger ind via optagelse.dk

Adgangskrav for optaget 2018:

  • Minimum  afsluttet 9.  eller 10. klasse
  • Er erklæret uddannelsesparat til gymnasiet

Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole. 

Se mere om optagelsesprøver

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet  bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod. 

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.   

Uddannelsen varer i alt 3 år.

Studieretningsfag

  • Virksomhedsøkonomi A
  • Afsætning A  

Obligatoriske fag

  • International økonomi B
  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Erhvervsjura C
  • Historie  B
  • Informatik  C
  • Matematik  B
  • Samfundsfag  C
  • 2. fremmedsprog: Tysk, Fransk, Spansk eller Kinesisk 

Valgfag - eksempelvis

  • Psykologi C/B
  • International Økonomi A
  • Markedskommunikation C

Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter. 

Læs mere om SU  

Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os. 

I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.

Både Introduktion og Brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX Næstved.

Se mere om Introduktion og Brobygning

Vær med.
Verden er til at forandre.

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk