Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk

HTX Teknisk Gymnasium

Har du lyst til et liv med naturvidenskab, teknologi og teknik?

Du eksperimenterer i værksteder og laboratorier eller udfører undersøgende projektarbejde som en del af din hverdag. Din studieretning er i høj grad med til at tone din uddannelse. Vælg den studieretning, der er lige dig.

 

 

  • Varighed:
    3 år
  • Studiested:
    Næstved, Ringsted, Slagelse, Vordingborg
  • Økonomi:
    SU-berettiget
  • Adgangskrav:
    9. klasse, herunder særlige krav til visse fag og udfyldt uddannelsesplan

Find HTX-studieretninger

Hvad skal du efter gymnasiet?

Med en studentereksamen fra HTX får du stort set adgang til at læse videre på alle de lange og mellemlange videre- gående uddannelser. De naturvidenskabelige fag fylder meget på Teknisk Gymnasium, og det er ofte netop de fag, du skal bruge for at komme ind på en videregående uddannelse. Derfor er en studenterhue fra HTX faktisk dén, der åbner aller flest muligheder efterfølgende.

Både for videre studier inden for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, tekniske, humanistiske og sundhedsfaglige uddannelser, som f.eks. på KU, ITU, DTU eller RUC. Men også på f.eks. professionshøjskoler, erhvervsakademier, designskolen og journalisthøjskolen.

Alle studieretninger giver adgang til samme niveau af uddannelser – ligesom en studentereksamen fra STX eller HHX. Det er dine fag og niveauer, som afgør, om du kan blive optaget direkte på dit drømmestudie, eller om du skal supplere med andre fag eller niveauer.

Læs om de forskellige videreuddannlsesmuligheder, du får med en HTX-uddannelse på adgangskortet.dk.

På HTX kan du prøve din viden af i praksis

HTX gør dig klar til at læse videre på en lang række af videregående uddannelser. De naturvidenskabelige og tekniske fag fylder en del på HTX, men du skal også have almene fag som engelsk og dansk. Du kommer dagligt til at prøve din viden af i praksis, når du arbejder i laboratoriet eller i klassen.

Ansøgning og optagelse på HTX

Hvis du gerne vil gå på HTX Teknisk Gymnasium, skal du søge om at blive optaget via optagelse.dk.

Tilmeld dig uddannelsen på optagelse.dk

Sammen med dine studieretningsfag skal du have en række obligatoriske fag. De er:

  • Dansk A 
  • Teknikfag A (*)
  • Teknologi B
  • Engelsk B
  • Fysik B
  • Idéhistorie B
  • Matematik B
  • Kemi B
  • Biologi C
  • Kommunikation/it eller informatik C
  • Samfundsfag C

Udover obligatoriske fag skal du vælge studieretningsfag og valgfag. Find både obligatoriske fag og valgfag på den enkelte studieretning, som du vælger i oversigten herover.

* Teknikfag: I 3.g skal du vælge ét af følgende Teknikfag på A-niveau: Design og produktion, Proces, levnedsmiddel og sundhed eller - Digitalt design og udvikling.

 

Du begynder din htx-uddannelse med et grundforløb på 3 måneder. Efter grundforløbet skal du vælge hvilken studieretning, du vil fortsætte på. Grundforløbet præsenterer dig for studieretningernes fagområder og fag og for de typer videregående uddannelser, som studieretningerne er målrettet mod.

På grundforløbet vil du også få undervisning i almene fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag, samt selvfølgelig de studieretningsfag, du snart skal beslutte dig for. Undervisningen i studieretningsfagene vil give dig en grundlæggende indsigt i fagene, så du bliver klogere på, hvilken studieretning du skal vælge. Du vil modage vejledning undervejs i forløbet.

Studie- og ordensregler på ZBC gymnasier:

Vi vil gerne have, at du føler dig velkommen. Derfor har vi vedtaget en række studie- og ordensregler for dig, der er kommende eller nuværende elev på en HTX-uddannelse. Læs ordensreglerne her.

Læseplaner for HTX:

Her finder du studieplaner for de forskellige studieretninger i 1., 2. og 3.g på ZBC HTX Tekniske Gymnasium:

Næstved

Slagelse

Vordingborg

Ringsted

 

Du kan tage din HTX-uddannelse på vores gymnasier i: Slagelse, Vordingborg, Næstved og Ringsted.

Har du spørgsmål til en bestemt uddannelse? Kontakt da studievejlederen, som findes på den enkelte studieretning.