Cookies - For din skyld!

Hos ZBC gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.

Cookiepolitik

Kroppens videnskab i praksis, Bioteknologi A og Idræt B

For dig der brænder for sport, sundhed og kroppens fysiologi!

Er du nysgerrig på, hvordan kroppens menneskets fordøjelsessystem og hjerne fungerer? Og drømmer du om eksempelvis at blive fysioterapeut eller sygeplejerske? Så er linjen Kroppens videnskab i praksis lige noget for dig!  

  • Varighed
    3 år
  • Studiested
    Slagelse
  • Du kan søge SU
    www.su.dk
  • Adgangskrav
    Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse
  • Oplev HTX
  • Start
    August
  • Studieretningsfag
    Bioteknologi A og Idræt B

Studieretningen Kroppens videnskab i praksis med Bioteknologi A og Idræt B er for dig, der synes, at kroppen er spændende og gerne vil vide, hvad kroppens celler består af? Vil du gerne undersøge, hvor hurtigt en virus kan sprede sig og hvordan for eksempel smertestillende medicin er sammensat? Alt det, og meget mere kan du få viden om, hvis du vælger linjen: Kroppens videnskab i praksis!

Du vil arbejde med fremtidens videnskab og teori. Du prøver naturvidenskab af i praksis og får lov at udføre spændende eksperimenter, forsøg og laboratoriearbejde. Du kommer blandt andet til at undersøge forskellig lægemidler og fødevarer og lære om celler.

Kroppens videnskab i praksis er for dig, der blandt andet drømmer om at gøre karriere som sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Du kan med valgfaget Matematik A også læse videre som læge, tandlæge eller dyrlæge.

Kontakt en vejleder

Peter Georg Rasmussen

+45 6029 9492 pgra@zbc.dk

Hverdag på HTX Slagelse

HTX Teknisk Gymnasium og HHX Handelsgymnasium deler en fælles adresse. Der er nye og tidssvarende lokaler og fællesarealer. Vi har et studieområde med printere og et bibliotek. Vi har selvfølgelig også en kantine, hvis du trænger til lidt brændstof i løbet af dagen.  

Til daglig vil du få lov at prøve naturvidenskaben af i form af praktiske forsøg og laboratoriearbejde. Samtidig får du teoretisk viden fra bioteknologiens verden, hvor du bruger din viden om levende organismer, sundhed og sygdom på nye måder og arbejder med virkelige og aktuelle problemer. Studieretningens andre fag bidrager også til din viden om kroppen – i fysik arbejder du med mekanik, der har relevans for kroppens bevægelsesmønstre, og i matematik får du redskaber til at vurdere, hvor hurtigt og hvordan en epidemi kan sprede sig.

Tre år for livet

På HTX Slagelse går vi meget op i, at du får en god gymnasietid, hvor både det faglige og sociale vil være i top. Derfor er der mulighed for at tilpasse uddannelsen og vælge de valgfag, som passer allerbedst til dig og dine interesseområder. Herudover får du mulighed for at deltage i fede sociale arrangementer gennem din tid hos os.  

Karriere og videreuddannelse

HTX er en studentereksamen, og du kan læse videre på et hav af videregående uddannelser. Hvilke der er mest oplagte, afhænger de fag, du vælger på din HTX. Med de mange muligheder for videreuddannelse er dørene åbne til din spændende karriere.

Se mere om karriere, videreuddannelse og fag herunder.

HTX er en studentereksamen og giver derfor adgang til optagelse på alle videregående uddannelser. 

Med en eksamen fra studieretningen Kroppens videnskab i praksis kan fremtiden byde på en karriere som:

  • Sygerplejerske
  • Dysioterapeut
  • Læge
  • Civil- eller diplomingeniør i bioteknologi og kemi

Hvis du vælger at tage en uddannelse inden for bioteknologi, er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til at gøre en forskel. Måske er det dig, der finder metoden mod f.eks. kræft? Eller måske bliver du en dygtig læge eller dén farmaceut, der har allerbedst styr på at udvikle medicin?

Hvis du vælger valgfaget Matematik A kan du læse farmaci eller medicin. Som læge kan du arbejde som praktiserende læge inden for almen medicin og endda få din egen lægepraksis. På sigt vil du så kunne blive eksempelvis kirurg eller speciallæge. Du kan også vælge at uddanne dig til civil- eller diplomingeniør i bioteknologi eller kemi.  

Du kan søge ind på et hav af videregående uddannelser. Det afhænger af sammensætningen af dine fag på HTX. 

Tjek "Adgangskortet" og se de uddannelser du kan søge ind på med konkrete fag

 

Studieretningsfag

  • Bioteknologi A
  • Idræt B

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Teknikfag A
  • Teknologi B
  • Matematik B
  • Fysik B
  • Kemi B
  • Engelsk B
  • Idehistorie B
  • Samfundsfag C
  • Biologi C
  • Kom/IT C

Valgfag

I 3. g. skal du vælge mellem følgende valgfag:

  • Matematik A
  • Fysik A
  • Kemi A
  • Engelsk A
  • Teknologi A (hvis nok tilmeldte)
  • Samfundsfag B (hvis nok tilmeldte)
  • Biologi B (hvis nok tilmeldte)

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige studieretninger og typer af videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod. 

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.    

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk

Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter. 

Læs mere (link til generel side om su, som er ved at blive oprettet)  

Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os. 

I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.

For både Introduktion og Brobygning får du en oplevelse af, hvordan det er at gå på HTX hos os.

Se mere om Introduktion og Brobygning

Du søger ind via optagelse.dk

Adgangskrav for optaget 2018:

  • minimum  afsluttet 9. eller 10. klasse

Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole. 

Se mere om optagelsesprøver med mere

Uddannelsen varer i alt 3 år.

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige studieretninger og typer af videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod. 

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.  

Prøv det i virkeligheden

I løbet af uddannelsen får du mulighed for at prøve naturvidenskaben af i praksis i forbindelse med virksomhedsbesøg, foredrag og samarbejdsprojekter. Vores samarbejdspartnere kommer fra både forskningsverden og industrien. Disse oplevelser giver dig mulighed for at se, hvorledes du kan bruge din uddannelse i fremtiden.  

Vær med.
Verden er til at forandre.