Kontakt

Vejleder:

Peter Georg Rasmussen

+45 6029 9492

Kroppens videnskab i praksis

HTX • Slagelse: For dig der brænder for sport, sundhed og kroppens fysiologi!

Interesserer du dig for, hvordan menneskets krop og hjerne fungerer? Vil du gerne undersøge, hvad kroppens celler består af, hvor hurtigt en virus kan sprede sig, og hvordan smertestillende medicin er sammensat? Så er linjen "Kroppens videnskab i praksis" lige noget for dig!

Studieretningen er med Bioteknologi A og Idræt B, og du vil arbejde med fremtidens videnskab og teori. Du kommer blandt andet til at undersøge forskellig lægemidler og fødevarer. Du vil også lære om celler.

Du kan med studieretningen blandt andet gøre karriere som sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Du kan med valgfaget Matematik A også læse videre som læge, tandlæge eller dyrlæge.

  • Varighed
    3 år
  • Studiested
    Slagelse
  • Du kan søge SU
    www.su.dk
  • Adgangskrav
    Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet
  • Kom og oplev vores uddannelser
    Introduktion og brobygning
  • Start:
    August 2019
  • Studieretningsfag
    Bioteknologi A og Idræt B

Prøv det i virkeligheden

Til daglig kombinerer du teoretisk viden med praktiske forsøg og laboratoriearbejde. Men du får du også mulighed for at arbejde med virkelige og aktuelle problemer. Det sker via samarbejder med forskerverdenen og virksomheder inden for industrien. Når du arbejder med virkelige udfordringer, bliver du skarp til at kombinere teori og praksis. Og så giver det et billede af, hvordan din fremtid kan være efter endt uddannelse.

Studieretningens andre fag bidrager også til din viden om kroppen. I fysik arbejder du for eksempel med mekanik, der har relevans for kroppens bevægelsesmønstre, og i matematik får du redskaber til at vurdere, hvor hurtigt og hvordan en epidemi kan sprede sig.

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra HTX kan du søge optagelse på alle videregående uddannelser. Med en eksamen fra studieretningen "Kroppens videnskab i praksis" kan fremtiden byde på en karriere som:

  • Sygeplejerske
  • Fysioterapeut
  • Læge
  • Civil- eller diplomingeniør i bioteknologi og kemi

Hvis du vælger at tage en uddannelse inden for bioteknologi, er det kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til at gøre en forskel. Måske er det dig, der finder kuren mod kræft. Du bliver en dygtig læge eller dén farmaceut, der har allerbedst styr på at udvikle medicin.

Hvis du tager valgfaget "Matematik A" kan du læse farmaci eller medicin. Som læge kan du arbejde som praktiserende læge inden for almen medicin og få din egen lægepraksis. På sigt kan du eksempelvis blive kirurg eller speciallæge. Du kan også vælge at uddanne dig til civil- eller diplomingeniør i bioteknologi eller kemi. 

Tjek "Adgangskortet" og se de uddannelser, som du kan søge ind på med de konkrete fag.

Venskaber, fester, musik og sport

Gymnasietiden består både af faglige udfordringer og masser af oplevelser med vennerne. Derfor er det også højt prioriteret at holde fede introture og gode fester. Ligesom der er mulighed for at dyrke din interesse for musik, sport eller gameraftener. HTX Slagelse går op i, at du får en god gymnasietid, hvor både det faglige og sociale er i top.

HTX Teknisk Gymnasium og HHX Handelsgymnasium har fælles adresse. Der er nye og tidssvarende lokaler og fællesarealer med blandt andet et lyst og indbydende studieområde. Vi har selvfølgelig også en kantine.

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk

Du søger ind via optagelse.dk

Adgangskrav for optaget 2018:

  • Minimum  afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet

Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole. 

Se mere om optagelsesprøver

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder.  På grundforløbet  bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod. 

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.  

Uddannelsen varer 3 år.

Studieretningsfag

  • Bioteknologi A
  • Idræt B

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Teknikfag A
  • Teknologi B
  • Matematik B
  • Fysik B
  • Kemi B
  • Engelsk B
  • Idehistorie B
  • Samfundsfag C
  • Biologi C
  • Kom/IT C

Valgfag

I 3. g. skal du vælge mellem følgende valgfag:

  • Matematik A
  • Fysik A
  • Kemi A
  • Engelsk A
  • Teknologi A (hvis nok tilmeldte)
  • Samfundsfag B (hvis nok tilmeldte)
  • Biologi B (hvis nok tilmeldte)

Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter. 

Læs mere om SU  

Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os. 

I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.

For både Introduktion og Brobygning får du en oplevelse af, hvordan det er at gå på HTX hos os.

Se mere om Introduktion og Brobygning

Vær med.
Verden er til at forandre.

Cookies- og privatlivspolitik - For din skyld!

På vores website bruger vi cookies til at huske dine indstillinger, trække statistik for dit besøg og for at kunne personalisere de annoncer, vi viser dig. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik

Læs mere om privatlivs- og cookie politik for zbc.dk