5 hurtige om EUX

  • EUX
  • | 28-02-2022
  • | ZBC

Er du stadig usikker på, hvad EUX er? Få svar på de 5 hyppigst stillede spørgsmål om EUX

1. Hvad er den store forskel på EUX og EUD?

På en EUX (erhvervsfaglig studentereksamen) får du flere fag på gymnasialt niveau end på EUD (erhvervsuddannelse) - derfor, får du også en studenterhue, når du har gennemført din uddannelse.

På EUD får du et svendebrev, når du er færdig - et svendebrev er et afgangsbevis.

På EUX får du både en studenterhue OG et svendebrev, når du er færdig. Det er dit bevis på, at du har gennemført to uddannelser i én.

2. Hvad kan jeg bruge en EUX til?

Rigtig meget! Du kan enten gå direkte ud på arbejdsmarkedet, eller du kan søge ind på fx universitetet eller en professionshøjskole på lige fod med elever fra andre gymnasiale uddannelser. Har du fx taget uddannelsen som social- og sundhedsassistent med EUX, kan du blandt andet søge ind på uddannelsen til jordemoder eller ergoterapeut.

3. Hvad skal jeg være bedst til: Det praktiske eller det boglige?

Begge!

Med en EUX kommer du til at have flere gymnasiale fag på højt niveau ligesom på gymnasiet, men samtidig skal du lære et håndværk.

4. Hvor lang tid tager en EUX?

EUX’ens varighed afhænger af, hvilket fag du uddanner dig inden for - det kan fx være tømrer, kok, social- og sundhedsassistent, industritekniker, kontor og mange flere.

Du kan opleve, at uddannelsen bliver en smule længere, hvis du vælger at tage den med EUX. Til gengæld åbner den rigtig mange døre for dig, når du er færdig.

5. Hvilke uddannelser kan jeg tage med en EUX?

Du kan tage langt de fleste erhvervsuddannelser med EUX.

Du kan desuden altid vælge at starte på en erhvervsuddannelse med EUX og senere vælge EUX’en fra, hvis du finder ud af, at du hellere vil tage din uddannelse uden EUX. Du kan dog ikke gå fra en erhvervsuddannelse uden EUX til en erhvervsuddannelse med EUX. Derfor skal du huske at vælge EUX’en til fra start, hvis du er i tvivl.

Læs mere om, hvilke uddannelser vi tilbyder med EUX.

Er EUX noget for dig?

Så søg om optagelse allerede nu på optagelse.dk.

Har du spørgsmål til EUX?
Så er du altid velkommen til at kontakte vores vejledere.

Kontakt en studievejleder

Hvilke videregående uddannelser kan du tage med din EUX-uddannelse

Se adgangskortet og bliv klogere på, hvilke videregående uddannelser de forskellige EUX-uddannelser giver adgang til.