Erhvervsuddannelse for voksne

  • EUV
  • | 23-04-2024
  • | ZBC

Er du over 25 år og vil du gerne starte på en erhvervsuddannelse? Du finder hjælpen her

Står du et sted, hvor du kan mærke, at du har behov for, at der skal ske noget nyt? Eller har du en drøm, som du endnu ikke har fået indfriet? Måske ramte livet på den gode måde, hvor du fik børn og familie, et dejligt hus som også gav dig en god aftale med en kreditforening. Og måske kom der jobs din vej, som har givet dig gode erfaringer og oplevelser. Uanset hvad så lever der måske stadig en tanke hos dig om en uddannelse, der fx giver høj jobsikkerhed, god løn, et job tæt på din bopæl og en stærk faglighed.

Årsag eller ej. Så er det nu, at du skal tænke dig om, og genoverveje om drømmen skal indfries.

Du kan nemlig tage en erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Med en EUV får du mulighed for at få merit, og altså forkorte din uddannelse. Hvor meget merit du kan opnå, afhænger af forskellige faktorer, som du vil få svar på gennem en vejleder fra ZBC, som kan vurdere dine reelle kompetencer i en realkompetencevurdering (RKV). Dette sker automatisk inden du starter på en EUV.

Vi har svaret på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med EUV her.