HTX Game

Studieretningen Game på HTX i Ringsted, er for dig, som gerne vil arbejde med spiludvikling og programmering.

Studieretningen Game er for dig, der er glad for kodning og elsker at udforske nye gadgets. På HTX i Ringsted har du en unik mulighed for at blive student med et særligt fokus på spiludvikling og programmering. 

 
På studieretningen Game med fagene Kommunikation og IT A og Programmering B lærer du at udvikle apps, spil og andre medieoplevelser - både til leg og mere seriøse projekter.

 

Studieretningen Game på HTX i Ringsted er oplagt, hvis du drømmer om en videregående uddannelse eller karriere inden for spilindustrien eller IT og Kommunikation. 
 
Du får en hverdag, hvor din computer er en naturlig forlængelse af dig. Du bruger den blandt andet til at analysere IT-processer, programmere samt bygge sjove og gode løsninger, som andre kan bruge. Vi bruger også elementer fra spilverdenen i undervisningen.   

 

Med en HTX har du mulighed for at læse videre, fx på universiteter som Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

  • Start:
    12. august 2024
  • Varighed
    3 år
  • Studiested
    HTX Teknisk Gymnasium Ringsted
  • Du kan søge SU
    www.su.dk
  • Adgangskrav
    Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet
  • Kom og oplev vores uddannelser
  • Studieretningsfag
    Kommunikation og it A og Programmering B
Download PDF

Prøv det i virkeligheden

På HTX arbejder vi projektorienteret og med afsæt i virkelige udfordringer. Det betyder, at du vil arbejde med konkrete opgaver, fra den virkelige verden og få lov til at lave sjove og spændende eksperimenter.  Men du vil også få teoretisk viden og lave udregninger i klasselokalet.

På den måde bliver du skarp til at kombinere teori og praksis og får et billede af, hvordan din fremtid kan komme til at se ud.

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra HTX, kan du læse på et hav af videregående uddannelser.

Med studieretningen Game, kan du blandt andet læse videre på en af IT-universiteternes uddannelser.

Du kan for eksempel få en karriere som:

  • Projektkoordinator
  • Interaktionsdesigner
  • Medialog
  • Multimedie-/app-designer
  • UX-designer 

Tjek  "Adgangskortet" og se de uddannelser  du kan søge ind på med de konkrete fag.

ZBC HTX game uddannelse - elever arbejder med programmering

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder.  På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod.

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.

Uddannelsen varer i alt 3 år.   

ZBC HTX uddannelse - elev arbejder med robotteknologi og gaming

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk