HTX Science og Sundhed

Studieretningen Science og Sundhed på HTX i Ringsted er for dig, der gerne vil blive klogere på mennesket, naturen, klimaudfordringer og bæredygtighed.

Studieretningen Science og Sundhed er for dig, der er interesseret i, hvordan naturlovene påvirker verden, kan lide at regne samt at lege med tal og formler.

 

På studieretningen Science og Sundhed på HTX i Ringsted er fysiske, kemiske og biologiske processer en aktiv del af din hverdag sammen med matematik.  
 
På studieretningen Science og Sundhed har du Bioteknologi A og Matematik A. Du lærer blandt andet at undersøge ting og at finde logiske forklaringer. I den forbindelse beskæftiger du dig med den nyeste forskning og arbejder med emner som sundhed, medicin, miljø og fødevarer. 
 
Med studieretningen Science og Sundhed på HTX i Ringsted bliver du godt rustet til en videregående uddannelse – fx på et universitet eller ingeniørstudie. 

  • Start:
    12. august 2024
  • Varighed
    3 år
  • Studiested
    HTX Teknisk Gymnasium Ringsted
  • Du kan søge SU
    www.su.dk
  • Adgangskrav
    Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet
  • Kom og oplev vores uddannelser
  • Studieretningsfag
    Bioteknologi A  og Matematik  A
Download PDF

Marie tager HTX med Science og sundhed

Marie er både glad for det sociale og det faglige på HTX, og så sætter hun pris på, at en del af undervisningen er hands-on. Marie lærer nemlig bedre, når hun også bruger hænderne. Se videoen hvor hun og klassekammeraterne lærer om blandt andet fermentering ved at brygge øl.

Prøv det i virkeligheden

Vi har et tæt samarbejde med lokale virksomheder. Det betyder, at du kommer til at arbejde med konkrete opgaver fra den virkelige verden og får lov til at lave sjove og spændende eksperimenter.

Det betyder, at du både vil være iført hvid kittel og udføre sjove og spændende eksperimenter, men du vil også få teoretisk viden og lave udregninger i klasselokalet. På den måde bliver du skarp til at kombinere teori og praksis og får et billede af, hvordan din fremtid kan være efter endt uddannelse.

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra HTX, kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser.

Science og sundhed er en anvendt naturvidenskabelig studieretning, og med den får du adgang til de fleste videregående uddannelser inden for naturvidenskab og teknik.

Du kan blandt andet få en karriere som:

  • Læge
  • Tandlæge
  • Farmaceut, biolog
  • Ingeniør
  • Biolog
  • Biotekniker
  • Dyrlæge

Tjek  "Adgangskortet" og se de uddannelser  du kan søge ind på med de konkrete fag.

ZBC HTX biotek uddannelse - elever med mikroskop

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder.  På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod.

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.

Uddannelsen varer i alt 3 år.   

ZBC HTX uddannelse - elev arbejder med robotteknologi og gaming

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk