Elevhotel (skolehjem) på ZBC

Har du langt mellem din bopæl og dit uddannelsessted? Du kan bo på elevhotel tæt på din skole, når du tager din uddannelse på ZBC

Elevhotellet skal erstatte dit hjem, når du er på ZBC for at uddanne dig. Det er både for elever, der starter på en erhvervsuddannelse (EUD), EUX, HHX, HTX og særlig tilrettelagt uddannelse (STU). 

Du har  mulighed for at bo på elevhotel, når du har mere end 1 time og 15 minutters offentlig transporttid mellem din bopæl og dit uddannelsessted på ZBC. Vi har elevhoteller i Ringsted, Roskilde og Slagelse. 

Pris for elevhotel i 2024

Elev på en erhvervsuddannelse (EUD) eller EUX
Går du på EUD eller EUX, er prisen for at bo på elevhotellet på ZBC kr. 612,- pr. uge (statens takst). Er du under 18 år er det gratis at bo på elevhotellet, når du går på EUD eller EUX.

Elev på HHX eller HTX 
Går du på et af vores gymnasier, er prisen for at bo på elevhotellet, kr. 4.350,- pr. måned


Kontakt os
Ring til vores vejledere, og hør om dine muligheder for at bo på elevhotel på ZBC - kontakt vores vejledere

Læs mere om skolehjem på uddannelsesguiden

ZBC elevhotel/skolehjem - elever spiser om bord

Sådan bor du

Vores elevhoteller er en slags bofællesskab, hvor du i en periode kommer til at leve tæt sammen med andre elever. Hverdagen er præget af godt kammeratskab, og voksne der kan hjælpe dig. Et godt fundament, der skaber en god ramme for din uddannelse.

Vi synes det er vigtigt at hygge os sammen. Og vi tror på, at det gør motivationen i hverdagen meget større. Derfor arrangerer vi i fællesskab med beboerrådet på elevhotellerne, en række sociale arrangementer. 

Vi håber, du har lyst til at være med i fællesskabet. Det koster ikke noget - kun lidt af din tid!




ZBC elevhotel/ skolehjem - kokkeelever med mad

Her får du god mad

Vi sørger selvfølgelig for, at du får lækker og sund mad morgen, middag og aften, så du får energi til at passe din uddannelse via vores Food Halls.

Du kan læse mere i brochuren til vores kostelever

Food Halls på ZBC
Vores Food Halls er baseret på, at vores elevers uddannelse indgår i at drive en Food Hall. Det er for eksempel ved at have arbejdsopgaver i køkkenet, eller ude i kantineområdet, hvor kunderne skal betjenes med fokus på god service.

ZBC elevhotel - elever spiser sammen

Sport

Du kan deltage i sportsgrene i din fritid: 

  • Badminton
  • Basketball
  • Boksning
  • Bordtennis
  • Dart
  • Fitness
  • Sport på vores boldbane 

Vi har også andre aktiviteter i huset:

  • Air hockey
  • Billiard / pool 
  • Café
  • E-sport
ZBC elevhotel & sport - elever hygger sig sammen

Events og aktiviteter

Er du nysgerrig på hvilke aktiviteter du kan blive en del af på vores elevhoteller?

Du finder vores aktivitetskalendere for 2024 her.

Vi deltager også i events og sportsstævner ud af huset, for eksempel Nordic Race på Amager. Vi tager også ud og bowler flere gange om året.

Her er vi til Nordic Race 2019. En 5 kilometer forhindringsbane, hvor man skal gennemføre en lang række forhindringer som hold. Vi oplevede et stort engagement og en fantastisk teamspirit.

ZBC elevhotel & events - elev klatrer på bygning

Kontaktinfo til elevhotellerne (skolehjem)

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer: 7242 2526 eller via følgende kontaktinfo:

Elevhotel (skolehjem) i Ringsted og Slagelse:
Anette Lennhart Kjærgaard
E-mail: alkj@zbc.dk.
Telefon: 3193 5628

Elevhotel (skolehjem) i Roskilde:
Karolina
E-mail: karo@zbc.dk
Telefon: 9351 7292

Du kan også bo på Løvegadekollegiet

Hvis du er i gang med en uddannelse og mangler et sted at bo i Slagelse. Så kan du også bo på Løvegadekollegiet.

Løvegadekollegiet ligger i Slagelse - helt centralt i byen og tæt på erhvervs- og universitetsuddannelser.

Løvegadekollegiet er beliggende på Løvegade 9 – 13 og består af 42 værelser.

På kollegiet kan du møde andre unge, men du kan også finde den nødvendige fred og ro til at passe dine studier.

Hvem er berettiget:

Kollegiet er for alle, der er i gang med en uddannelse.

Værelsesindretning:

  • 1-værelsesbolig - ca. 20 m². med lille forstue/gang, eget badeværelse samt tekøkken.
  • 1½-værelsesbolig - ca. 35 m² med lille forstue/gang, eget badeværelse, tekøkken samt ekstra værelse.

Husleje:

  • 1-værelsesbolig = 2.640,0
  • 1½-værelsesbolig = 3.670,00

Lejen er inkl. fællesantenne, internet, vand og elforbrug.

Varmen afregnes efter forbrug, én gang årligt.

Ved indflytning skal der betales 3 måneders leje i depositum samt 1 måneds leje forud.

Er du interesseret?:

Kontakt administrationen på kollegiet@zbc.dk for rekvirering af brochure og ansøgningsskema, eller evt. spørgsmål.

Ved du allerede nu, at du gerne vil bo på Løvegadekollegiet, så print og udfyld denne ansøgning. Den skal afleveres på din skole.

Ansøgning om værelse på Løvegadekollegiet

Løvegadekollegiet i Slagelse - kollegiet set fra gaden