Hvad lærer du om på rengøringstekniker (EUV1)?
I løbet af undervisningen kommer du igennem faglige emner som:
- Rengøringsmetoder og -midler
- Arbejdsmiljø og ergonomi
- Kvalitetskontrol og egenkontrol
- Bæredygtig og miljøvenlig rengøring
- Hygiejne, smitteveje og mikrobiologi
- Planlægning og tilrettelæggelse af rengøringsopgaver
- Brug af maskiner og moderne rengøringsteknologi
- Kommunikation og samarbejde med borgere, kunder og kolleger
- Service, etik og professionel adfærd
Når du er færdig, kan du arbejde som rengøringstekniker i fx virksomheder, kommuner, hospitaler, uddannelsesinstitutioner, private rengøringsselskaber – eller inden for skadeservicebranchen.
Sådan er uddannelsen bygget op
Uddannelsen består af to skoleforløb på henholdsvis 5 og 6 uger, adskilt af en periode, hvor du er tilbage på din arbejdsplads og anvender din nye viden i praksis.
Det er en realkompetencevurdering (RKV), der fastslår, om du opfylder kravene til optagelse på EUV1 og hvilket forløb, du skal starte på.
RKV’en tager udgangspunkt i dine erhvervserfaringer og dokumenterede kompetencer.
Fordelene for dig
- Du får et faglært bevis på dine kompetencer
- Uddannelsen er kort, praksisnær og målrettet
- Du får ny viden, som kan bruges direkte i dit arbejde
- Du bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet – både inden for rengøring, facility service og skadeservice
Ansøgning og optagelse
For at blive optaget på rengøringstekniker EUV1 skal du have en gyldig realkompetencevurdering(RKV). Du kan læse mere om den her.
Hvis du allerede har en RKV kan du søge om optagelse med det samme.