Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. For elever
  3. Årets læreplads 2026

Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads

Har du en god læreplads, som du er glad for, kan du indstille den som Årets Læreplads eller Årets Innovative Læreplads. Du kan læse mere om priserne og hvordan, du indstiller din læreplads herunder.

Hverdag på uddannelsen til forsyningsoperatør
Indstillet til årets innovative læreplads 2026

Årets Innovative Læreplads:

Innovation betyder at forny, ændre eller introducere noget nyt. Du kan derfor indstille din læreplads til Årets Innovative Læreplads hvis fx:

  • Du har fået super god støtte til at gennemføre et innovativt projekt.
  • Din læreplads er åben for dine forslag, så de bliver indført. 
  • Din læreplads er nysgerrig på at udfordre sine egne vaner, processer eller produkter sammen med dig.
  • Din læreplads har skabt - eller den er åben for at skabe - rutiner, der generelt hjælper dig og andre elever/lærlinge til at arbejde med nytænkning.
Indstillet til årets læreplads 2026

Årets Læreplads:

Du kan indstille din læreplads, hvis fx:

  • Du trives socialt og har gode arbejdsforhold.
  • Du bliver respekteret både for dit arbejde og som menneske.
  • Du får udfordrende arbejdsopgaver.
  • Dine kolleger har gjort noget særligt for at få dig til at vokse både fagligt og personligt.

Indstil din læreplads

Vil du indstille din læreplads til Årets Læreplads eller Årets Innovative Læreplads 2026?

Deadline for indstilling: 15. september 2026.

Brug for hjælp til din indstilling?

Hvis du har spørgsmål til Årets Læreplads eller Årets Innovative Læreplads, eller hvis du har brug for hjælp til at få lavet din indstilling, kan disse kontaktpersoner hjælpe dig:

Hvis I er flere elever, der arbejder samme sted og er glade for jeres virksomhed, kan I lave en samlet indstilling.

Awardfest

Awardfest

Den 30. september inviterer ZBC til awardfest i Roskilde fra k. 14.00 - 16.30. Alle indstillede virksomheder er inviterede til awardfesten.

DEG afholder den nationale kåring den 3. november.

Tidligere vindere

    • Egtved Slagtehus

      Lokal vinder af årets innovative læreplads 2025

      Egtved Slagtehus, indstillet af gourmetslagterlærling Simon Balzer.

      - Jeg har fået støtte til alle mine projekter – også ophold i udlandet. Jeg er taknemmelig og stolt over min tid i Egtved Slagtehus, siger gourmetslagterlærling Simon Balzer, som har indstillet Egtved Slagtehus til prisen. 
      - Det er en kæmpe anerkendelse. Vi sætter stor pris på at have unge mennesker i huset og gøre alt for at motivere dem, siger slagtermester Aksel Grosen.

    • Zwilling

      Lokal vinder af årets læreplads 2025

      ZWILLING i Ringsted Designer Outlet er Årets Læreplads 2025. Virksomheden blev indstillet af detailelev Mathilde Smith.

      - Det er en vidunderlig læreplads. De har gjort alt for, at jeg skulle få den bedste tid og læring, siger Mathilde, som er den første elev hos ZWILLING i Ringsted Outlet.

      - Det er helt utroligt at vinde prisen første gang, vi har en elev. Vi er meget stolte – både af os selv og af vores elev, siger butikschef Maria Chandorf Christensen.

    • D63A7229

      Lokal vinder af Årets innovative læreplads 2024

      Hottinger Brüel & Kjær A/S, indstillet af elektronikfagteknikerlærling Andreas Birk Gustafson, vandt årets innovative læreplads.

      - Grunden til at jeg indstillede virksomheden var, at jeg gerne ville vise min taknemlighed. Jeg har haft et fantastisk forløb igennem min uddannelse. Alle mine kollegaer har hjulpet mig til udvikling både fagligt og personligt. Med prisen håber jeg fortsat, at virksomhed vil have øjne rettet mod nye lærlinge, som har brug for en god læreplads.

    • D63A7224

      Lokal vinder af Årets læreplads 2024

      Femern Link Contractors, indstillet af kontorelev Lizette Clausen, blev den lokale vinder af Årets Læreplads.

      Lizette Clausen fortæller stolt, hvorfor hun valgte at indstille sin virksomhed:

      - Min læreplads har et enormt stort fokus på eleverne og lærlingenes sociale trivsel generelt, både fagligt, men også personligt. Vi har to årlige lærlingedage, hvor vi 80 elever tager ud, og så har vi teamdage på tværs af eleverne. Vi danner relationer, og der er aldrig nogen, der er alene. Vi er jo en stor byggeplads, og derfor forsøger vi hele tiden at samle eleverne så godt vi kan - Vi spiser blandt andet frokost sammen hver dag. Man danner en masse gode venskaber, som man kan tage med videre, og så har man det sjovt på job.

    • Ny årets læreplads 2023

      Lokal vinder af Årets Læreplads 2023

      Den lokale pris for Årets Læreplads på ZBC er nu uddelt til Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus.

      Social- og Sundhedsassistentelev Søs Bøge er årsagen til, at afdelingen har vundet prisen.

      Kollegaerne på afdelingen er både stolte og glade:

      - Det er helt vildt! Jeg er både stolt og glad. Allerede da jeg læste indstillingen, der trillede en tåre. At vinde prisen er en bekræftelse på, at det vi og jeg gør og tror på er rigtigt. Vi og jeg går på arbejde og brænder for vores elever og vi vil fortsætte med det store fokus på vores elever og studerende. For der er hårdt brug for dem i det her fag slutter, Randi Lilleskov med et stort smil.

    • Årets innovative læreplads 2024

      Lokal vinder af Årets Innovative Læreplads 2023

      Vinderen af den lokale pris som Årets Innovative Læreplads blev Nexbib fra Hvidovre, indstillet af datateknikerelev Jonas Offersen.

      - Vi er meget stolte af at blive indstillet af Jonas, og at kunne sige, at vi nu har vundet prisen er helt fantastisk.
      - Jonas har gjort, at vi nu ser vores programmering og dokumentation på en anden måde, og det er jo guld værd. Det viser jo, at det man stadig kan lære noget, selvom man har siddet med et område i mange år.siger Frederik Nilsson fra Nexbib. 

      - Det at blive anerkendt for, hvad jeg kan, er helt fantastisk. Her føler jeg, at jeg er en del af virksomheden og teamet, og at vi alle arbejder sammen på lige fod. Derfor er det så velfortjent at Nexbib får prisen, siger Jonas Offersen, der har læreplads hos Nexbib.

    indstillede virksomheder 2025

    Tak for støtten til Sydbank Fonden

    Tak for støtten til Sydbank Fonden til ZBC's Awardfest for Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads 2026. Med jeres støtte fik alle virksomheder udleveret denne bog.