Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. For elever
  3. Årets læreplads 2026

Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads

Har du en god læreplads, som du er glad for, kan du indstille den som Årets Læreplads eller Årets Innovative Læreplads. Du kan læse mere om priserne og hvordan, du indstiller din læreplads herunder.

Det er ikke længere muligt at indstille lærepladser til Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. 

Elever på uddannelsen til forsyningsoperatør arbejder med rør

Lokale vindere af Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads 2026

Den 30. september inviterede ZBC til awardfest i Roskilde.

    • Vindere Af Årets Læreplads 2026 Fra Venstre Anne Mette Mølholt Simon Jørgensen Gitte Birch

      Lokal vinder af Årets Læreplads 2026

      Den lokale vinder af Årets Læreplads 2026 er KLAR Forsyning i Køge, som er blevet indstillet af procesoperatørlærling Simon Jørgensen.

      Hos KLAR Forsyning er de glade for, at indstillingen kommer fra en af deres lærlinge. 

      – Jeg synes, det er en kæmpe anerkendelse, at Simon har indstillet os til prisen. Det viser, at vi gør noget rigtigt for vores lærlinge. De føler sig velkomne og bliver hurtigt en del af holdet, siger Gitte Birch, driftsleder hos KLAR Forsyning.

      Prisen skal nu fejres sammen med resten af virksomheden.

      – Vi glæder os til at fejre prisen med vores kolleger i KLAR Forsyning. Det er hele virksomheden, der slutter op om vores lærlinge, som er en del af mange forskellige områder på arbejdspladsen, siger Anne-Mette Mølholt, driftschef hos KLAR Forsyning.

    • Vindere Af Årets Innovative Læreplads Fra Venstre Laila Dyreholt Irene Ann Salces Thea Frederiksen

      Lokal vinder af Årets Innovative Læreplads

      Hyrdehøj Plejecenter, Skovkvarteret er den lokale vinder af Årets Innovative Læreplads. De er blevet indstillet af social- og sundhedsassistentelev Irene Ann Salces. Hun indstillede sin læreplads fordi, de giver eleverne plads til nytænkning og mere ansvar fylder meget i hverdagen. 

      – Jeg fik et sug i maven, allerede inden vi blev udråbt som vindere. Da det blev fortalt, hvorfor vi var indstillet, kunne jeg genkende os i det, siger Thea Frederiksen, afdelingsleder på Hyrdehøj Plejecenter, Skovkvarteret.

      På plejecentret er ambitionerne ikke blevet mindre efter den lokale sejr.

      – Vi er vildt stolte af prisen og anerkendelsen. Nu er vi klar til at gå efter prisen ved den nationale kåring af Årets Innovative Læreplads, siger Laila Dyreholt, oplæringsansvarlig på Hyrdehøj Plejecenter, Skovkvarteret.

    Indstillet til årets innovative læreplads 2026

    Årets Innovative Læreplads:

    Innovation betyder at forny, ændre eller introducere noget nyt. Du kan derfor indstille din læreplads til Årets Innovative Læreplads hvis fx:

    • Du har fået super god støtte til at gennemføre et innovativt projekt.
    • Din læreplads er åben for dine forslag, så de bliver indført. 
    • Din læreplads er nysgerrig på at udfordre sine egne vaner, processer eller produkter sammen med dig.
    • Din læreplads har skabt - eller den er åben for at skabe - rutiner, der generelt hjælper dig og andre elever/lærlinge til at arbejde med nytænkning.
    Indstillet til årets læreplads 2026

    Årets Læreplads:

    Du kan indstille din læreplads, hvis fx:

    • Du trives socialt og har gode arbejdsforhold.
    • Du bliver respekteret både for dit arbejde og som menneske.
    • Du får udfordrende arbejdsopgaver.
    • Dine kolleger har gjort noget særligt for at få dig til at vokse både fagligt og personligt.

    Brug for hjælp til din indstilling?

    Hvis du har spørgsmål til Årets Læreplads eller Årets Innovative Læreplads, eller hvis du har brug for hjælp til at få lavet din indstilling, kan disse kontaktpersoner hjælpe dig:

    Hvis I er flere elever, der arbejder samme sted og er glade for jeres virksomhed, kan I lave en samlet indstilling.

    Awardfest

    Awardfest

    Den 30. september inviterede ZBC til awardfest i Roskilde fra klokken 14.30 - 16.30. Alle indstillede virksomheder var inviteret til awardfesten.

    DEG afholder den nationale kåring den 3. november.

    Tidligere vindere

      • Egtved Slagtehus

        Lokal vinder af årets innovative læreplads 2025

        Egtved Slagtehus, indstillet af gourmetslagterlærling Simon Balzer.

        - Jeg har fået støtte til alle mine projekter – også ophold i udlandet. Jeg er taknemmelig og stolt over min tid i Egtved Slagtehus, siger gourmetslagterlærling Simon Balzer, som har indstillet Egtved Slagtehus til prisen. 
        - Det er en kæmpe anerkendelse. Vi sætter stor pris på at have unge mennesker i huset og gøre alt for at motivere dem, siger slagtermester Aksel Grosen.

      • Zwilling

        Lokal vinder af årets læreplads 2025

        ZWILLING i Ringsted Designer Outlet er Årets Læreplads 2025. Virksomheden blev indstillet af detailelev Mathilde Smith.

        - Det er en vidunderlig læreplads. De har gjort alt for, at jeg skulle få den bedste tid og læring, siger Mathilde, som er den første elev hos ZWILLING i Ringsted Outlet.

        - Det er helt utroligt at vinde prisen første gang, vi har en elev. Vi er meget stolte – både af os selv og af vores elev, siger butikschef Maria Chandorf Christensen.

      • D63A7229

        Lokal vinder af Årets innovative læreplads 2024

        Hottinger Brüel & Kjær A/S, indstillet af elektronikfagteknikerlærling Andreas Birk Gustafson, vandt årets innovative læreplads.

        - Grunden til at jeg indstillede virksomheden var, at jeg gerne ville vise min taknemlighed. Jeg har haft et fantastisk forløb igennem min uddannelse. Alle mine kollegaer har hjulpet mig til udvikling både fagligt og personligt. Med prisen håber jeg fortsat, at virksomhed vil have øjne rettet mod nye lærlinge, som har brug for en god læreplads.

      • D63A7224

        Lokal vinder af Årets læreplads 2024

        Femern Link Contractors, indstillet af kontorelev Lizette Clausen, blev den lokale vinder af Årets Læreplads.

        Lizette Clausen fortæller stolt, hvorfor hun valgte at indstille sin virksomhed:

        - Min læreplads har et enormt stort fokus på eleverne og lærlingenes sociale trivsel generelt, både fagligt, men også personligt. Vi har to årlige lærlingedage, hvor vi 80 elever tager ud, og så har vi teamdage på tværs af eleverne. Vi danner relationer, og der er aldrig nogen, der er alene. Vi er jo en stor byggeplads, og derfor forsøger vi hele tiden at samle eleverne så godt vi kan - Vi spiser blandt andet frokost sammen hver dag. Man danner en masse gode venskaber, som man kan tage med videre, og så har man det sjovt på job.

      • Ny årets læreplads 2023

        Lokal vinder af Årets Læreplads 2023

        Den lokale pris for Årets Læreplads på ZBC er nu uddelt til Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus.

        Social- og Sundhedsassistentelev Søs Bøge er årsagen til, at afdelingen har vundet prisen.

        Kollegaerne på afdelingen er både stolte og glade:

        - Det er helt vildt! Jeg er både stolt og glad. Allerede da jeg læste indstillingen, der trillede en tåre. At vinde prisen er en bekræftelse på, at det vi og jeg gør og tror på er rigtigt. Vi og jeg går på arbejde og brænder for vores elever og vi vil fortsætte med det store fokus på vores elever og studerende. For der er hårdt brug for dem i det her fag slutter, Randi Lilleskov med et stort smil.

      • Årets innovative læreplads 2024

        Lokal vinder af Årets Innovative Læreplads 2023

        Vinderen af den lokale pris som Årets Innovative Læreplads blev Nexbib fra Hvidovre, indstillet af datateknikerelev Jonas Offersen.

        - Vi er meget stolte af at blive indstillet af Jonas, og at kunne sige, at vi nu har vundet prisen er helt fantastisk.
        - Jonas har gjort, at vi nu ser vores programmering og dokumentation på en anden måde, og det er jo guld værd. Det viser jo, at det man stadig kan lære noget, selvom man har siddet med et område i mange år.siger Frederik Nilsson fra Nexbib. 

        - Det at blive anerkendt for, hvad jeg kan, er helt fantastisk. Her føler jeg, at jeg er en del af virksomheden og teamet, og at vi alle arbejder sammen på lige fod. Derfor er det så velfortjent at Nexbib får prisen, siger Jonas Offersen, der har læreplads hos Nexbib.

      indstillede virksomheder 2025

      Tak for støtten til Sydbank Fonden

      Tak for støtten til Sydbank Fonden til ZBC's Awardfest for Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads 2026. Med jeres støtte fik alle virksomheder udleveret denne bog.

      Image (3)