Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. For elever
  3. Hjælp og støtte

SPS - Støtte og læsevejledning

Vi tilbyder SPS (specialpædagogisk støtte), læsevejledning, elevcoach og psykolog. Se nogle af mulighederne her, og kontakt os, hvis du har behov for støtte.

HHX-elever arbejder med computere

Har du behov for støtte for at gennemføre din uddannelse? 

Du kan søge om SPS, hvis du har en dokumenteret funktionsnedsættelse. Det kan fx være ordblindhed eller en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
SPS står for specialpædagogisk støtte, og SPS skal sikre, at du har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre elever.

Du kan også tage din SPS med på lærepladsen. Dette gælder både dine hjælpemidler og din studiestøtte.

Læsevejlederen kan hjælpe dig med:

  • Ansøgning om SPS
  • Ordblindetest
  • Programpakker med læse-skrivestøtte, AppWriter
  • Hjælpemidler til afhjælpning af handicap
  • SPS-mentor til at støtte dig
  • Studiestøttetimer
  • SPS på lærepladsen
  • Læsevejledning

Ring til vores vejledere og hør mere på telefon: 7242 2509.

Læs også om vores studievejledning.

Business-elever hygger sig

Uddannelsespsykolog

ZBC har et team af uddannelsespsykologer tilknyttet, som kan hjælpe dig med at støtte din trivsel og læring.
Du kan tale med din kontaktlærer, og hvis I sammen vurderer, at du har brug for hjælp fra uddannelsespsykologerne, vil du få en henvisning gennem din vejleder.

Psykologerne kan også hjælpe dig med at finde andre relevante eksterne tilbud, hvis det er nødvendigt.
Hjælpen og støtten fra uddannelsespsykologerne foregår primært gennem individuelle samtaler og/eller gruppeforløb.

Business elever smiler til hinanden

Elevcoach

Som elev på ZBC har du mulighed for at benytte din personlige elevcoach. En elevcoach er en mental træner, der med mentale øvelser, teknikker og redskaber kan hjælpe dig med at komme i mental topform.

En elevcoach kan hjælpe dig med forskellige udfordringer, fx trivsel, motivation og personlige præstationsbegrænsninger både i hverdagen og til eksamen. 

Ved individuelle samtaler hjælper elevcoachen til, at du kan skifte fokus til en mere hensigtsmæssig håndtering af din udfordring. Elevcoachens opgave er som sparringspartner at støtte dig i at nå dine egne mål i fremtiden.

Samtalerne kan foregå både ved fysisk fremmøde og/eller online.