OPU-ordningen
Drømmer du om at kombinere din erhvervsuddannelse med et ophold i udlandet? Med OPU-ordningen (Oplæring i Udlandet) er det muligt at få international erfaring og kompetencer, som både styrker din uddannelse, CV og fremtidige karriere.
For elever uden dansk læreplads
Har du endnu ikke fundet en læreplads i Danmark? Så kan du tage en del af din oplæringstid i udlandet. Gennem OPU-ordningen kan du få merit for din
oplæringstid i Danmark ved at arbejde i en udenlandsk virksomhed, hvor du kan udvikle dine faglige færdigheder og styrke dine sproglige og kulturelle
kompetencer.
For elever med dansk læreplads
Er du allerede i oplæring hos en dansk virksomhed? Så kan du stadig rejse til udlandet som en del af din
uddannelse. OPU-ordningen giver dig mulighed for at tage en del af din oplæringstid i en udenlandsk virksomhed, mens du bevarer dit tilhørsforhold til din danske arbejdsgiver.
Som virksomhed – hvilke fordele er der ved at sende elever til udlandet?
Når virksomheder støtter deres elever i at tage på et oplæringsophold i udlandet, får de mange fordele:
- Styrket faglighed – eleven tilegner sig nye
kompetencer, teknologier og arbejdsmetoder, der
kan styrke virksomhedens konkurrenceevne. - Internationalt udsyn – eleven får indblik i internationale arbejdsmarkeder og kulturforståelse, som kan gavne arbejdspladsens nationale og globale aktiviteter.
- Stærkere medarbejdere – et udlandsophold styrker elevens selvstændighed, problemløsningsevner og fleksibilitet.
- Employer branding – arbejdspladsen fremstår som en attraktiv og progressiv arbejdsplads, der investerer i medarbejdernes udvikling.
• Netværksmuligheder – eleven kan skabe værdifulde kontakter i udlandet, som arbejdspladsen kan drage fordel af på længere sigt. - Lønrefusion i lavsæson - arbejdspladsen har
mulighed for at reducere lønomkostning for deres
elever i evt. lavsæsoner vha. lønrefusion hos AUB
under en udstationering.
Vil du vide mere?
Gør din erhvervsuddannelse international og tag næste skridt mod en spændende fremtid. ZBC hjælper ved udsendelser på min. 2 måneders varighed.
Hvis du eller din arbejdsgiver vil høre
mere om, hvordan du kommer i gang
med OPU-ordningen, så læs mere hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen her.
Vil du vide mere om oplæring i udlandet?
Så kan du læse mere på borger.dk her.
Vil du vide mere om udstationering?
Så kan du læse mere på borger.dk her.
Kontakt ZBC's OPU-koordinator på e-mail: zbc-opu@zbc.dk.