Vinderne af Danish Retail Award 2019

Den 1. oktober uddelte ZBC Danish Retail Award til de 3 vindere i samarbejde med Dansk Erhverv, Detailgruppen og Dansk Handelsblad

Læs begrundelserne for, at netop disse 3 vandt Danish Retail Award i 2019, og se videoerne med Anders, Sander og Michael.

Uddeler Anders Lundgren Nielsen, SuperBrugsen, Nørrebrogade

Anders Nielsen er SuperBrugsens trendsætter – en leder som har fingeren på pulsen, når det gælder nye tendenser hos forbrugerne. Eksempelvis er han firstmover på nye tiltag inden for økologi og veganske varer. Butikken var det første supermarked med veganske og plastfri produkter som fx indkøbs- og fryseposer. Dyrevelfærd, klima og ansvarlighed står i det hele taget øverst på dagsordenen hos Anders.

Han støtter i høj grad lokale iværksættere og initiativer, som understøtter butikkens profil som økologisk og klimavenlig: Eksempler på initiativer er:

- Madklubber på Nørrebro lavede mad til 20 mennesker efter lukketid og lavede natspisning i butikken, som stillede faciliteter og maden til rådighed.

- Gro Boks: Genbrug af gammelt kaffegrums, fra de lokale caféer, bruges til at dyrke østershatte.

Han er et forbillede, fordi han skaber klare resultater ved at formidle holdninger og historier snarere end priser.

ZBC Danish Retail Awards - Se videoen af en af vinderne

Butikschef Sander Dick-Nielsen, MENY, Værløse

Blandt Sander’s mange gode lederegenskaber skal fremhæves hans intuitive evner, når han omgås mennesker. Ekstraordinære præstationer anerkendes og fremhæves, og mange initiativer har gjort, at flere kunder er kommet til, og omsætningen steget.

Sander har også fokus på CSR og MENY Værløse har, under Sander’s ledelse, taget en klar position som en butik, der meget målrettet arbejder for et bedre klima. Sortimenter er udvidet med økologiske varer, bæredygtige husholdningsposer, bambusundertøj, økologiske cremer, shampoo osv.

Omkring madspild, har MENY Værløse opnået markante resultater, idet butikken, som en af landets første, har installeret et digitalt datoovervågningssystem, der på en ny og effektiv måde sikrer, at varer med snarligt udløb identificeres og nedsættes under mottoet "Køb nu - spis snart".

Madspildsarbejdet har vist gode resultater, og Sander har sammen med udviklingsfirmaet formået at reducere butikkens madspild med langt over 50 procent i flere afdelinger.

ZBC Danish Retail Awards - Se videoen af en af vinderne

Direktør Michael Panayotis, PANAYOTIS, Vejle

Oven på finanskrisen har Michael genrejst familievirksomheden ved at være kreativ og satse benhårdt på kundeservice, træning af medarbejdere og brugt events og sociale medier i markedsføringen.

Campus Vejle har samarbejdet med Panayotis - Say Yes Academy, som er et talentudviklingsprogram for unge detailhandelstalenter. Michael har gjort detailhandel til en drøm for de unge mennesker, så de har fået lyst til at få en karriere.

Michael tør gå mod strømmen og tænke nyt, for eksempel: ”Say Yes to the Dress”m/Randy Fenoli som vært, brudeløb, ”Say Yes to the Dress” (konfirmationsudgave), ”Bride to be” workshop og meget mere.

De store events og ”Say Yes to the Dress” har øget kendskabet til Panayotis, så butikken tiltrækker brude og konfirmander fra hele Danmark og enkelte fra udlandet.

ZBC Danish Retail Awards - Se videoen af en af vinderne