HTX Game

HTX Game i Ringsted, er for dig, som gerne vil være en haj til at programmere og udvikle spil.

Er du glad for kodning, og elsker du at udforske nye gadgets? Så har du en unik chance for at blive student med et særligt fokus på spiludvikling og programmering.

På studieretningen Game med Kommunikation og IT A og Programmering B lærer du at udvikle apps, spil og andre medieoplevelser - både til leg og mere seriøse projekter. Gameklassen er oplagt, hvis du drømmer om en videregående uddannelse eller karriere inden for spilindustrien eller IT og kommunikation.

Du får en hverdag, hvor din computer er en naturlig forlængelse af dig. Du bruger den blandt andet til at analysere IT-processer, programmere og bygge sjove og gode løsninger, som andre kan bruge. Vi bruger også elementer fra spilverdenen i undervisningen. 

Download PDF

Prøv det i virkeligheden

På HTX arbejder vi projektorienteret og med afsæt i virkelige udfordringer. Det betyder, at du vil arbejde med konkrete opgaver, fra den virkelige verden og få lov til at lave sjove og spændende eksperimenter.  Men du vil også få teoretisk viden og lave udregninger i klasselokalet.

På den måde bliver du skarp til at kombinere teori og praksis og får et billede af, hvordan din fremtid kan komme til at se ud.

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra HTX, kan du læse på et hav af videregående uddannelser.

Med studieretningen Game, kan du blandt andet læse videre på en af IT-universiteternes uddannelser.

Du kan for eksempel få en karriere som:

  • Projektkoordinator
  • Interaktionsdesigner
  • Medialog
  • Multimedie-/app-designer
  • UX-designer 

Tjek  "Adgangskortet" og se de uddannelser  du kan søge ind på med de konkrete fag.

ZBC HTX game uddannelse - elever arbejder med programmering

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder.  På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod.

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.

Uddannelsen varer i alt 3 år.   

ZBC HTX uddannelse - elev arbejder med robotteknologi og gaming

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk