
Uddannelsens indhold
På EPX får eleven mulighed for at tilegne sig en faglighed, der kombinerer det praksisorienterede med det teoretiske. Undervisningen vil altså være helhedsorienteret, så undervisningsformen understøtter fagenes indhold, prøveform og af skolens faciliteter, som fx værksteder, simulationsrum og medierum.
På første år af EPX skal eleverne vælge en faglig linje, hvor de har undervisning med andre med samme interesser. Dette valg er ikke bindende for elevens uddannelsesmuligheder senere i deres uddannelsesrejse.

To retninger
På det andet år af EPX skal eleverne vælge, om de vil gå i den studieforberedende retning eller i den erhvervsforberedende retning. Den erhvervsforberedende retning forbereder eleverne på at starte på en erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse og enkelte professionsbacheloruddannelser.

Elever, som har valgt den studieforberedende retning, kan vælge at tage 3. år som overbygning. Med den opnår eleverne generel adgang til alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. På overbygningen bliver uddannelsen mere boglig, og fagene vil være gymnasiale fag. Eleven, der har valgt overbygningen kan tage en udvidet fagpakke også. Denne giver adgang til de akademiske bacheloruddannelser på universitetet.
Denne side opdateres løbende.