HHX - Handelsgymnasium
På Handelsgymnasiet (HHX) kan du tage en højere handelseksamen. Det er en studentereksamen for dig, der er interesseret i sprog, handel, økonomi, innovation, marketing eller jura.
Kært barn har mange navne. Og HHX har gennem tiden heddet lidt af hvert og åbnet lidt forskellige døre. Derfor kan det også være, dine forældre er lidt usikre på, hvad HHX og Handelsgymnasiet helt præcist er.
Med en studentereksamen fra handelsgymnasiet kan du læse videre på fx:
- Universiteter
- Professionshøjskoler
- Erhvervsakademier
Hvis du vil se alle dine muligheder, kan du bruge ug.dk’s adgangskort. Det er et værktøj, som nemt og hurtigt viser dig, hvor mange videregående uddannelser du kan starte på med en studentereksamen fra handelsgymnasiet.
Lyder HHX som noget for dig?
Læs mere om hvilke studieretninger vi udbyder på vores handelsgymnasier:
HTX - Teknisk gymnasium
På Teknisk gymnasium (HTX) kan du tage en højere teknisk eksamen. Det er en studentereksamen for dig, der er interesseret i fag indenfor naturvidenskab og teknologi som fx bioteknologi, fysik, kemi, matematik, programmering eller teknologi.
Ligesom handelsgymnasiet har teknisk gymnasium også haft en længere historie, så måske er dine forældre ikke klar over, at en studentereksamen fra teknisk gymnasium faktisk er den studentereksamen, der åbner allerflest døre for dig, når du skal læse videre.
Med en studentereksamen fra teknisk gymnasium kan du læse videre på fx:
- Universiteter
- Professionshøjskoler
- Erhvervsakademier
Hvis du vil se alle dine muligheder, kan du bruge ug.dk’s adgangskort. Det er et værktøj, som nemt og hurtigt viser dig, hvor mange videregående uddannelser du kan starte på med en studentereksamen fra teknisk gymnasium.
Lyder HTX som noget for dig?
Læs mere om hvilke studieretninger vi udbyder på vores tekniske gymnasier:
EUX - Erhvervsfagligt gymnasium
På Erhvervsfagligt gymnasium (EUX) kan du tage en erhvervsfaglig studentereksamen. Det er en studentereksamen for dig, der vil være både student og faglært. Derfor kaldes det nogle gange for en 2-i-1 uddannelse, da du både får en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse.
Dine forældre kender nok slet ikke EUX - det var nemlig ikke en mulighed, dengang de skulle vælge. Så måske du skal hjælpe dem lidt på vej.
Med en EUX får du en erhvervsuddannelse med en række gymnasiale fag, der er valgt efter, at de passer til erhvervsuddannelsen. Når du er færdig med en EUX står du med både en studentereksamen og et svendebrev/uddannelsesbevis i hånden. Du kan derfor vælge at gå direkte ud på arbejdsmarkedet - men du kan også bruge den til at komme ind på videregående uddannelser.
Med en erhvervsfaglig studentereksamen kan du læse videre på fx:
- Universiteter
- Professionshøjskoler
- Erhvervsakademier
Hvis du vil se alle dine muligheder, kan du bruge ug.dk’s adgangskort. Det er et værktøj, som nemt og hurtigt viser dig, hvor mange videregående uddannelser du kan starte på med en erhvervsfaglig studentereksamen.
Vær obs på, at når du lander på siden, står der 0. Værktøjet har brug for, at du vælger hvilken erhvervsuddannelse og tilhørende speciale, du vil tage din EUX med, før den kan give dig et bud på, hvor mange døre din EUX åbner.
Lyder EUX som noget for dig?
Vi tilbyder EUX på en bred række af uddannelser fordelt på otte indgange. Find det område og de uddannelser, der passer til dig.
Lyder EUX som noget for dig?
Vi tilbyder EUX på en bred række af uddannelser fordelt på otte indgange. Find det område og de uddannelser, der passer til dig.
Ved du, hvad du vil?
Hvis du allerede nu ved, hvilket gymnasium og hvilken slags studentereksamen der er rigtig for dig, kan du søge ind allerede i dag.