Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyhedsarkiv
  3. Ny direktion på ZBC

Direktionen på ZBC udvides 

Ny direktør skal styrke erhvervsuddannelserne

Direktionen, august 2025, udenfor

ZBC styrker sin ledelse frem mod 2030 med en ny uddannelsesdirektør for erhvervsuddannelserne.
Den 1. august 2025 trådte Merete Helms ind i direktionen på ZBC, hvor hun skal stå i spidsen for udviklingen af hele EUD-området – tekniske, merkantile og fødevarefaglige erhvervsuddannelser samt EUX, 10. klasse og skolens vejlednings- og skoleoplæringsindsatser.
Udnævnelsen sker som led i ZBCs strategiske forberedelse til de omfattende reformer, der er varslet på ungdomsuddannelsesområdet og i voksen- og efteruddannelsessystemet frem mod 2030.

Stærk leder med lang erfaring fra ZBC
Merete Helms er rekrutteret internt. Hun har et indgående kendskab til både organisation og uddannelsesområder – og til de unge, der går på skolen.
– Jeg ser frem til at være med til at løfte ZBC ind i fortsat en ny tid for erhvervsuddannelserne. Vi står over for en række reformer, der kræver, at vi tænker både strategisk og ambitiøst – samtidig med, at vi holder fast i vores kerneopgave: at tilbyde praksisnære, motiverende uddannelser til unge og voksne, siger Merete Helms.

– Jeg kender ZBC som en organisation med stor faglighed og vilje til udvikling, og det er et stærkt fundament at bygge videre på. Jeg glæder mig især til at arbejde tæt sammen med både kolleger og samarbejdspartnere om at skabe relevante og tidssvarende erhvervsuddannelser, tilføjer hun.

ZBCs Direktør, Michael Kaas-Andersen, ser Merete Helms’ interne erfaring som en fordel. 
– Vi har brug for stærk faglig og strategisk ledelse i en tid, hvor store forandringer venter. Merete har dokumenteret ledelseserfaring, stor indsigt og ikke mindst en tydelig vision for erhvervsuddannelserne. Jeg er glad for, at vi har kunnet rekruttere internt og få hende med i direktionen, siger direktør Michael Kaas-Andersen.

Et udvidet ledelsesteam
Ud over Merete Helms byder ZBCs direktion også velkommen til Jan Bagge og Glenny Hansen i nye roller:
•    Jan Bagge bliver udviklingsdirektør og får ansvar for voksen- og efteruddannelse, det internationale område, fundraising og projekter.
•    Glenny Hansen bliver ny vicedirektør med ansvar for gymnasierne, social- og sundhedsuddannelserne, udviklingsafdelingen og udvalgte strategiske projekter.
•    Ebbe Udengaard fortsætter som ressourcedirektør.
•    Michael Kaas-Andersen fortsætter som administrerende direktør