I dag den 1. maj 2026 tiltræder Glenny Hansen som ny direktør hos ZBC. Dermed fortsætter Glenny en lang og dedikeret rejse i organisationen. En rejse, der begyndte allerede i 2004 – ja faktisk helt tilbage i 1989, hvis vi tæller det allerførste møde med ZBC med.
Glenny startede hos ZBC som udviklingskonsulent i august 2004. 6 måneder senere blev han uddannelsesleder og senere områdeleder indtil han i januar 2006 blev uddannelseschef.
I september 2007 trådte han ind i rollen som områdedirektør. I 2014 blev han uddannelsesdirektør, og medlem af direktionen. En stilling han varetog frem til august 2025. Undervejs har Glenny været inde over alle uddannelsesområderne hos ZBC med direktøransvar.
Herefter overtog Glenny ansvaret som vicedirektør, og nu tager han det sidste skridt som direktør hos ZBC.
Startede som HHX student
Der er ingen tvivl om, at det er et menneske og en faglighed med et langt kendskab til ZBC, der nu løfter ansvaret som direktør. Faktisk var hans allerførste møde med ZBC tilbage i 1989, da han mødte på EFG handel og kontor, og senere i1992, da han blev student fra HHX Handelsskolevej i Næstved. Efter studenterhuen har Glenny bygget en solid uddannelsesmæssig baggrund op med både en MBA og en officersuddannelse som premierløjtnant fra Hærens Officersskole.
Udover en solid uddannelsesmæssig baggrund er der heller ingen tvivl om, at det er et menneske og en faglighed med et helt igennem dybdegående kendskab til ZBC’s maskinrum, der nu tager ansvaret.
-Jeg er stolt over, at få mulighed for at løfte ansvaret for ZBC sammen med vores mange dygtige medarbejdere. Det er en organisation, der allerede står solidt og stærkt, og som er klar til fremtiden og de forandringer, der kommer på uddannelsesområdet, siger Glenny og fortsætter
-Jeg har været en del af organisationen i mange år, og har derfor været med til at forme organisationen til det, vi allerede er. Det ser jeg som en enorm styrke. Forandringer vil altid ske, fordi verden omkring os er i bevægelse, og det skal vi som organisation være klar på. Overordnet så er kernen i organisationen solid og stærk, det er jeg stolt over og det jeg bærer med videre, slutter Glenny.