Vi er strategisk partner med Videnskabsklubben
Vi er stolte af at være strategisk partner med Videnskabsklubben og dermed en del af et succesfuldt, landsdækkende fællesskab.
Hvert efterår gennemføres et fagligt velfunderet klubforløb på flere af vores gymnasier, hvor vores frivillige gymnasieelever underviser lokale børn i videnskab. Det skaber stærk brobygning mellem folkeskole og gymnasium og giver liv på skolen, lokal omtale og tydelig profilering.
Gennem Videnskabsklubben får vores elever mulighed for at engagere sig frivilligt som undervisere og rollemodeller. De unge får solid oplæring, pædagogiske værktøjer og ansvar, og de tilegner sig kompetencer, der styrker faglighed, dannelse og fællesskab.
Som strategisk partner laver vi en aktiv investering i unges engagement, frivillighed og fremtidens fællesskaber.
Man kan deltage i Videnskabsklubben på HTX ZBC i Ringsted, Vordingborg og Slagelse.
Du kan læse meget mere her: videnskabsklubben.
FAQ
Hvad er Videnskabsklubben?
Hvad er Videnskabsklubben?
Videnskabsklubben er et landsdækkende fritidstilbud, hvor børn og unge mødes i fællesskab om videnskab og nysgerrighed på landets gymnasier.
Hvem står for driften?
Videnskabsklubben varetager rekruttering af deltagere, tilmeldinger, undervisningsmaterialer, oplæring, evaluering, samt presse og kommunikation. Gymnasiet bidrager med lokal koordinator, lokaler og frivillige gymnasieelever.
Hvad får eleverne ud af det?
Gymnasieelever får erfaring med formidling, ansvar og frivillighed og bliver rollemodeller for yngre elever.
Er du interesseret i at vide mere om tilbuddet eller tilmelde dit barn, foregår det via Videnskabsklubbens hjemmeside www.videnskabsklubben.dk

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte:
Slagelse:
Lektor og STEM-koordinator
Poul Arne Sørensen
paso@zbc.dk
5380 7380
Vordingborg:
Lektor og naturvidenskabskoordinator
Lene Hyldtoft
lehy@zbc.dk
6198 4414
Ringsted:
Vicerektor
Annemette Fabricius
anfa@zbc.dk
6198 4342