Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om ZBC
  3. Skærehallerne

Nye studiemiljøer understøtter fremtidens læring på ZBC

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal står sammen med ZBC i spidsen for nye, attraktive studiemiljøer for eleverne på erhvervsuddannelserne på ZBC Roskilde. Fonden har bevilget 80 millioner kroner til projektet.

HHX-elever hygger sig
Kokke og ernæringsassistenter står sammen ved bord

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal står sammen med ZBC i spidsen for nye, attraktive studiemiljøer for eleverne på erhvervsuddannelserne på ZBC Roskilde. Fonden har nemlig bevilget 80 millioner kroner til projektet.

Dermed står ZBC Roskilde overfor en gennemgribende nytænkning af skolen. En modernisering, der både vil komme eleverne, der har deres daglige gang på ZBC, til gode, men også folkeskoleelever i brobygningsforløb samt internationale elever. Bevillingen støtter nemlig udviklingen af inspirerende og nutidige undervisnings- og studiemiljøer, der understøtter nye og tidssvarende undervisningsformer.

HHX-elever sidder sammen på trappe

En erhvervsskole i særklasse – uddannelser mødes på tværs

- Vi er meget glade for den flotte donation. Med den kan vi skabe en erhvervsskole i særklasse, som borgerne i Roskilde også vil få meget glæde af. Allervigtigst er selvfølgelig, at den vil gøre en kæmpe forskel for vores elever ved at styrke fællesskaberne på skolen og elevernes faglige udvikling, siger Michael Kaas-Andersen, direktør på ZBC.

Social- og sundhed: elever går sammen ned ad en gang

Uddannelser mødes på tværs

På ZBC Roskilde kan eleverne glæde sig til et nyt centralt fællesområde, hvor de fysiske rammer giver gode vilkår for at mødes på tværs af uddannelser og fagligheder; fra fødevarer, teknik og service til omsorg og pædagogik. Det er nemlig alle uddannelserne, der får del i denne modernisering. Fællesområdet vil forbinde en ny hovedindgang med de historiske skærehaller, og værksteder, faglokaler og de eksisterende undervisningsfløje vil blive moderniseret som en del af den samlede fornyelse af skolen. 

Pressekontakt

Michael Kaas-Andersen, direktør på ZBC:
Telefon: 2844 2001
E-mail: mika@zbc.dk

Det skal du vide om projektet

Hvad huser ZBC Roskilde?

ZBC Roskilde huser en lang række erhvervsuddannelser, blandt andet uddannelserne til ernæringsassistent, bager, konditor, gastronom, slagter, gourmetslagter, tjener, procesoperatør, serviceassistent, sikkerhedsvagt, receptionist, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og den pædagogiske assistentuddannelse.

ZBC Roskilde har også en lang række kurser og efteruddannelser og huser også Skærehallernes Konferencecenter.  ZBC Roskilde har mere end 2.000 elever på erhvervsuddannelserne i løbet af et skoleår, svarende til 585 årselever. Der er tilknyttet skolehjem med 106 dobbeltværelser og ca. 800 brugere årligt.

Hvor ligger ZBC Roskilde?

ZBC Roskilde ligger ved og i slagteriskolens gamle skærehaller på Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde.

Hvornår er projektet gennemført?

Projektet forventes at stå færdigt i 2029. 

Hvordan er økonomien på projektet?

Ombygningen vil i alt koste 130 millioner kroner. ZBC afholder selv 50 millioner kroner af udgifterne.