Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Samarbejde
  3. Projekter
  4. STEM-fagenes dag

STEM-fagenes dag

Naturfaglige dage i BonBon-Land, Knuthenborg, og Sommerland Sjælland

Hverdag på teknisk gymnasium

Navn og periode
STEM-fagenes dag i Region Sjælland er et projekt støttet af Andel, hvor ZBC er lead. Derudover er CELF, NEG, RTS, og EUC Sjælland med. Projektet afvikles i perioden 1/1 2024 til 31/12 2026.

Mål
Projektet handler om at trække undervisningen i de naturvidenskabelige fag ud af klasselokalet og ind i nogle alternative læringsrum, hvor naturvidenskaben kan opleves på egen krop. Formålet er at give 8.-klasseselever en positiv og praksisnær oplevelse af de naturvidenskabelige fag, og være med til at inspirere flere unge mennesker til at vælge STEM-rettede ungdoms- og videregående uddannelser.

Nøgleord/Verdensmål
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Beskrivelse – hvad går projektet ud på
8.-klasseselever i Region Sjælland inviteres til enten BonBon-Land, Sommerland Sjælland, eller Knuthenborg, hvor elever fra HTX vejleder dem i at udføre praktiske forsøg i parkens attraktioner.

Hvad er vigtig – og hvad får ZBC ud af at være med
Omdrejningspunktet er, at oplevelsen i parken skal være meningsfuld i forhold til de undervisningsmål, der i forvejen er i 8. klasse, så de praktiske forsøg kan bruges i en faglig kontekst, både før og efter selve dagen.
ZBC får det ud af projektet, at flere unge mennesker inspireres til at vælge bl.a. HTX-uddannelsen og andre STEM-rettede uddannelser.


Vil du vide mere?
Kontaktperson:
Projektejer Nicklas Frederiksen
Tlf. 4133 0118 
E-mail nlfr@zbc.dk