HHX Handelsgymnasium Vordingborg
Tag HHX i Vordingborg. For dig der er vild med handel, økonomi, sprog, marketing og innovation.
Drømmer du om en fremtid inden for handel? Eller har du måske en iværksætter i maven? HHX i Vordingborg klæder dig på til fremtiden.
Undervisningen på HHX
På HHX tager undervisningen udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på danske og internationale virksomheders reelle udfordringer fra den virkelige verden.
Vi arbejder projektorienteret, og det foregår ofte tværfagligt, når du skal løse problemstillinger. Og vores undervisning virker: HHX i Vordingborg har i de sidste år ligget helt i top, når det handler om at løfte elevernes karakterer.

Mød en elev: - Alt det du lærer, kan du bruge til noget
Johan er elev på HHX, og han synes, at det er spændende at arbejde med cases og på den måde prøve teorien af i praksis.
Venskaber, fester, fredagscafé og studierejse
Dine tre år på gymnasiet handler også rigtig meget om nye venskaber og sociale aktiviteter med klassekammerater og andre elever på tværs af studieretninger. Og på HHX i Vordingborg er der en masse sociale aktiviteter, både i og på tværs af klasserne.
Du kommer på introtur i starten af din gymnasietid, hvor du bliver rystet godt sammen med dine nye klassekammerater, vi holder fede fester med DJ eller live kunstner, ekskursioner, idrætsdag og julefodbold.
I 2.g. kommer du på studietur til en europæisk by - eksempelvis London, Budapest eller Riga. I 3.g. rejser de globale klasser to uger til USA på collegeophold, hvor du kommer rigtig tæt på amerikansk kultur og samfund. Du bliver inden turen varmet op med fagligt fokus på politiske, kulturelle og historiske forhold i USA, så du får det maksimale ud af turen.
Og så møder du dygtige engagerede lærere, der er til at tale med, og vejledere, der er parate til at hjælpe dig.

Studieretninger på gymnasiet i Vordingborg
Herunder kan du få en intro til de forskellige studieretninger, vi har på HHX i Vordingborg.
Er du bare helt vild med sprog?
Kan du godt lide forskellige sprog? Synes du, at kulturen bag de forskellige sprog er spændende? Og vil du være bedre til at begå dig i den store verden og forstå, hvorfor kultur er vigtigt for verdens handel og økonomi? Så er studieretningen "Global" noget for dig!
Kreativitet, innovation og udvikling i centrum.
Hvordan får du idéer, videreudvikler dem og fører dem ud i livet? Hvad vil det sige at udarbejde en forretningsplan? Og hvordan kan du bedst markedsføre virksomheder eller nye produkter? Vil du gerne høre svarene så er studieretningen "Innovation" noget for dig!
Det globale perspektiv. Forstå verden bedre!
Interesserer du dig for verden omkring dig? Vil du gerne forstå den bedre? Synes du den øgede globalisering er spændende? Og vil du gerne lære mere om kultur, sprog og økonomi? Så er studieretningen "International" noget for dig!
Læs mere om studieretningen International og søg om optagelse
Vil du gerne fordybe dig i økonomi og handel?
Hvad vil det sige at drive en virksomhed? Hvordan spiller økonomi ind i en virksomhed? Og hvilken betydning har marketing? Synes du, at det er spændende spørgsmål, så er studieretningen "Marketing" noget for dig!
Matematik og virksomhedsøkonomi – HHX classic for dig, der kan lide tal!
Kan du lide at arbejde med konkrete udfordringer i rigtige virksomheder og være med til at analysere og løse virkelige problemstillinger? Kan du godt lide tal, og vil du gerne bruge tal til at forstå, hvordan det hele hænger sammen? Så er studieretningen "Økonomi" noget for dig!
Karriere og uddannelse
Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Fx kan du læse videre på:
- CBS
- Universiteter
- Erhvervsakademier
- Professionshøjskoler
På de enkelte studieretninger kan du se eksempler på, hvilke job du kan varetage med din uddannelse.

Kom og oplev HHX
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme på introduktion hos os.
I 9. og 10. klasse kan du komme i brobygning.
Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX i Vordingborg.

- Efterårsferie 18. oktober 2021 - 24. oktober 2021
- Juleferie 23. december 2021 - 4. januar 2022
- Vinterferie 14. februar 2022 - 20. februar 2022
- Påskeferie 11. april 2022 - 18. april 2022
- St. Bededag 13. maj 2022
- Kristi Himmelfartsdag 26. maj 2022 - 27. maj 2022
- Sommerferie fra 23. juni 2022 - 10. august 2022
- Skolestart 1.g 9. august 2022
- Skolestart 2.g+3.g 10. august 2022
Ønsker du at starte på HHX?
Så kan du allerede nu tilmelde dig studentereksamen HHX i Vordingborg.
Tilmeld dig allerede i dag - start til augustChr. Richardtsvej 43
4760
Vordingborg