HHX Handelsgymnasium Vordingborg

For dig der er vild med handel, økonomi, sprog, marketing og innovation.

Drømmer du om en fremtid inden for handel? Eller har du måske en iværksætter i maven? HHX i Vordingborg klæder dig på til fremtiden.

Undervisningen på HHX

På HHX tager undervisningen udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på danske og internationale virksomheders reelle udfordringer fra den virkelige verden.

Vi arbejder projektorienteret, og det foregår ofte tværfagligt, når du skal løse problemstillinger. Og vores undervisning virker: HHX i Vordingborg har i de sidste år ligget helt i top, når det handler om at løfte elevernes karakterer.

ZBC HHX handlesgymnasiet i Vordingborg - elever ved tavlen

Mød en elev: - Alt det du lærer, kan du bruge til noget

Johan er elev på HHX, og han synes, at det er spændende at arbejde med cases og på den måde prøve teorien af i praksis.

Venskaber, fester, fredagscafé og studierejse

Dine tre år på gymnasiet handler også rigtig meget om nye venskaber og sociale aktiviteter med klassekammerater og andre elever på tværs af studieretninger. Og på HHX i Vordingborg er der en masse sociale aktiviteter, både i og på tværs af klasserne.

Du kommer på introtur i starten af din gymnasietid, hvor du bliver rystet godt sammen med dine nye klassekammerater, vi holder fede fester med DJ eller live kunstner, ekskursioner, idrætsdag og julefodbold.

I 2.g. kommer du på studietur til en europæisk by - eksempelvis London, Budapest eller Riga. I 3.g. rejser de globale klasser to uger til USA på collegeophold, hvor du kommer rigtig tæt på amerikansk kultur og samfund. Du bliver inden turen varmet op med fagligt fokus på politiske, kulturelle og historiske forhold i USA, så du får det maksimale ud af turen.

Og så møder du dygtige engagerede lærere, der er til at tale med, og vejledere, der er parate til at hjælpe dig.

ZBC HHX handelsgymnasiet i Vordingborg - elever spiler fodbold

Studieretninger på gymnasiet i Vordingborg

Herunder kan du få en intro til de forskellige studieretninger, vi har på HHX i Vordingborg.

Karriere og uddannelse

Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Fx kan du læse videre på:

  • CBS
  • Universiteter
  • Erhvervsakademier
  • Professionshøjskoler

På de enkelte studieretninger kan du se eksempler på, hvilke job du kan varetage med din uddannelse.

Tjek "Adgangskortet", hvor du kan se, hvilke uddannelser forskellige studieretninger med konkrete fag giver adgang til.

ZBC hhx handelsgymnasiet i Vordingborg - elever arbejder ved computer

Kom og oplev HHX

Går du i 8. klasse kan du vælge at komme på introduktion hos os.

I 9. og 10. klasse kan du komme i brobygning.

Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX i Vordingborg.

Se mere om introduktion og brobygning

ZBC HHX handelsgymnasiet i Vordingborg - elever arbejder ved computer

Ønsker du at starte på HHX?

Så kan du allerede nu tilmelde dig studentereksamen HHX i Vordingborg.

Tilmeld dig allerede i dag - start til august