HTX Teknisk Gymnasium Vordingborg
For dig der er vild med naturvidenskab, biologi og teknologi.
Drømmer du om at udvikle de nyeste teknologier eller knokle løs i kittel i laboratoriet? HTX i Vordingborg klæder dig på til fremtiden.
Mads Marius besøger HTX
Bliv klogere på HTX i videoen her, hvor Mads Marius møder eleverne fra HTX på ZBC Vordingborg.
Undervisningen på HTX
På HTX arbejder vi projektorienteret og med afsæt i virkelige udfordringer.
Når du arbejder med reelle problemstillinger og virkelige udfordringer, bliver du skarp til at kombinere teori og praksis. Og så giver det et billede af, hvordan din fremtid kan være efter endt uddannelse.
Vi har åbne og lyse faciliteter og udstyr af høj kvalitet. Vi råder over 3D-printere, et toptunet multiværksted, avancerede kameraer og redigeringsudstyr samt veludstyrede laboratorier.

Venskaber, fester, fredagscafé og studierejse
Du får tre år med anderledes fag og spændende faglige oplevelser. Men du får også tre år med nye venskaber, sociale aktiviteter og fester på tværs af studieretninger.
Vi har et dejligt skolemiljø i Vordingborg og sørger for en god introtur, studieture, fester, innovationcamps og ekskursioner.
Der er idrætsdage, fredagscaféer, fester og en stor gallafest, når det hele er slut. Der er GameJams og LAN-parties, brætspilsaftener og organiseret idéudviking.
Du får en gymnasietid, som du aldrig glemmer.

Studieretninger på gymnasiet i Vordingborg
Herunder kan du få en intro til de forskellige studieretninger, vi har på HTX i Vordingborg.
Luk Kommunikation og Game Design
Interesserer du dig for kommunikation, medier og storytelling? Og kan du se dig selv i spilindustrien eller IT- og kommunikationsbranchen? Så er "Kommunikation og Game Design" helt sikkert noget for dig!
Læs mere om studieretningen Kommunikation og Game Design og søg om optagelse
Luk Teknologi og Software
Drømmer du om at blive iværksætter? Kan du godt lide at udvikle og designe produkter? Så er "Teknologi og Software" lige noget for dig!
Læs mere om studieretningen Teknologi og Software og søg om optagelse
Luk Idræt og sundhedsvidenskab
Interesserer du dig for den menneskelige krop og dens funktioner?
I studieretningen Idræt og sundhedsvidenskab kombineres viden om menneskets fysiologi med en sundhedsvidenskabelig dimension.
Læs mere om studieretningen Idræt og sundhedsvidenskab og søg om optagelse
Luk Naturvidenskab
Er du nysgerrig efter at vide, hvordan naturlovene påvirker verden?
Er du den, der undersøger ting og finder den logiske forklaring og måske drømmer om at gøre helt nye opdagelser?
Og lyder fagene Matematik A og Bioteknologi, Kemi eller Fysik som sød musik i dine ører?
Så er studieretningen Naturvidenskab noget for dig!
Læs mere om studieretningen Naturvidenskab og søg om optagelse
Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra HTX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Fx kan du læse videre på:
- DTU
- Universiteter
- Erhvervsakademier
- Professionshøjskoler
På de enkelte studieretninger kan du se eksempler på, hvilke job der vil være oplagte med netop din uddannelse.

Kom og oplev HTX
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme på introduktion hos os.
I 9. og 10. klasse kan du komme i brobygning.
Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HTX i Vordingborg.

Ønsker du at starte på HTX?
Så kan du allerede nu tilmelde dig teknisk studentereksamen HTX i Vordingborg.
Tilmeld dig allerede i dag - start til august