Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Skolerne
  3. Slagelse
  4. Introduktion og brobygning på HHX og HTX ZBC Slagelse

Introduktion og brobygning på HHX og HTX ZBC Slagelse

Går du i 8., 9. eller 10. klasse? Kom til introduktion eller brobygning på HHX og HTX. Oplev hvordan det er at gå på vores erhvervsrettede gymnasier i Slagelse.

HHX-elever går ned ad gang
HHX-elev får studenterhue sat på hovedet

Det kan du forvente på introduktion og brobygning

Når du besøger os på et intro- og brobygningsforløb på HHX og HTX lærer du uddannelsen at kende. Du får en god introduktion til gymnasielivet og uddannelsens indhold. 

På HTX har vi blandt andet fokus på nytænkning, kreativitet, produktudvikling og naturvidenskab.

På HHX har vi blandt andet fokus på handel, sprog, økonomi, marketing og innovation.

Ved du, hvilken studenterhue der passer til dig? 

Oplev HTX i Slagelse

HTX klæder dig på til fremtiden

Vores intro- og brobygningsforløb giver indblik i, hvad det vil sige at være elev på HTX. Du kommer til at opleve vores aktive undervisningsformer og med forløbet ”En verden af i morgen” bliver du klar til fremtiden og mærker, hvordan vi fagligt arbejder i hverdagen. Forløbet giver dig et realistisk billede af, hvordan det er at være 1.g-elev på HTX. Vi præsenterer dig for spændende HTX-fag såsom Design, Bioteknologi, Kommunikation-IT, Idehistorie, Teknologi, og så vil du også møde almene boglige fag som fx Dansk og Matematik.


På HTX uddanner vi til fremtiden, og på dit brobygningsbesøg på HTX i Slagelse vil vi sammen prøve at forstå den fremtid, vi alle bliver en del af. Du får en forsmag på de tre gode år, som du vil få på HTX gymnasiet i Slagelse.


Vores undervisning på HTX kombinerer teorien, vi lærer bogligt, med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. På dit besøg viser dygtige lærere og engagerede elever dig, hvordan man kan arbejde med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger inden for fx klima, fødevarer, kunstig intelligens, kommunikation, ressourceanvendelse osv.

HTX-elev i studiemiljø

Oplev HHX i Slagelse

Samarbejde på tværs af fag

På vores intro- og brobygningsforløb får du indblik i, hvad det vil sige at være elev på HHX. Du kommer til at opleve, hvordan vi arbejder på tværs af fag, fx inden for områderne markedsføring, økonomi, forbrugeradfærd og målgrupper. Det bliver du præsenteret for med forløbet ’’Chokolade’’. Her tager dygtige lærere og engagerede elever dig med i hverdagens opgaver og viser dig, hvordan de arbejder i fagene til dagligt.

Forløbet giver dig et realistisk billede af, hvordan det er at være 1.g-elev på HHX. Vores undervisningsformer er interaktionsbaseret og involverer i høj grad dig som elev. Vi præsenterer dig for spændende HHX-fag som fx Afsætning, Markedskommunikation, Virksomhedsøkonomi, Innovation og Psykologi. Du vil også møde almene, boglige fag som fx Dansk, Engelsk og Matematik.

HHX-elev i studiemiljø

Det alle spørger om

Hvor skal jeg møde op?

Handelsgymnasiet (HHX) og Teknisk Gymnasium (HTX) ZBC Slagelse, Willemoesvej 4, 4200 Slagelse.

Vi mødes i Studiecenteret ved skiltet ”Mødested for brobyggere”. Du finder mødestedet lige inden for hovedindgangen. Her bliver du hentet kl. 8.15 af en lærer.

Hvad er mødetiden?

Når du er på intro eller brobygning går du alle dage i skole fra kl. 8.15-13.10.

Hvordan kommer jeg frem med offentlig transport?

Fra Slagelse station kører bus 480R, som stopper på Vestre Ringgade, lige foran skolen. Går du fra stationen, tager det ca. 20 minutter at gå til skolen.
https://www.rejseplanen.dk/

Hvad gør jeg, hvis jeg er syg?

Skulle du være så uheldig at blive syg på en af introduktions- eller brobygningsdagene, skal du give besked til HHX- og HTX-sekretær Christina Lodskou Thomsen på telefon 3193 5671 eller mail chth@zbc.dk.

Hvilke materialer skal jeg medbringe?

Du skal medbringe papir, skriveredskaber og lommeregner, du må også gerne medbringe computer.

Hvad gør jeg med frokost?

Der er åbent i skolens Food Hall under dit besøg. Her kan du købe frokost, frugt og drikkevarer m.m. Du er også velkommen til at medbringe din egen madpakke.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding til et intro-/brobygningsforløb foregår via din UU-vejleder.