International marketing

HHX • Næstved: Tag HHX International marketing. Lær om den internationale handel, og hvordan man sælger i en global verden!

Vil du gerne forstå verden og de forskellige kulturer? Vil du gerne forstå den internationale handel? Vil du vide, hvordan du profilerer en virksomhed og sælger dine produkter i hele verden? Så er studieretningen "International marketing" noget for dig.

 

Du har Afsætning A og International økonomi A. Du lærer om den internationale handel, og hvordan man markedsfører produkter på verdensmarkedet. Du vil også få indblik i forskellige kulturer, og hvordan sprog og kultur hænger sammen med handel. Du lærer også, hvordan globale økonomiske forandringer og beslutninger har indflydelse på Danmark og danske virksomheder.

Prøv det i virkeligheden

Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer.

Du kommer til at møde flere forskellige nationale og internationale virksomheder og vil komme på besøg i en erhvervsorganisation eller Nationalbanken. Ligesom der vil være arrangementer med gæsteforedragsholdere om kultur, mennesker og samfundsforhold.

Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal løse problemstillinger. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner vores fag og undervisning mod erhvervslivet.

ZBC HHX uddannelse - elever arbejder ved computere

Karriere og videreuddannelse

Med en studentereksamen fra "International marketing" kan du blandt andet læse videre på:

  • CBS
  • Erhvervsakademier
  • Professionshøjskoler
  • Universiteter

Du drømmer sikkert om en fremtid, hvor du arbejder med fx:

  • International trade and shipping
  • International handel og markedsføring
  • Eller i en international interesseorganisation eller virksomhed
  • Eller du arbejder med at markedsføre og sælge produkter på verdensmarkedet

Tjek "Adgangskortet", hvor du kan se, hvilke uddannelser forskellige studieretninger med konkrete fag giver adgang til.

ZBC HHX uddannelse - elever arbejder ved tavle

Grundforløb og studieretning

Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder.  På grundforløbet  bliver du introduceret til de forskellige  studieretninger og typer  af  videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er  målrettet mod. 

Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.   

Uddannelsen varer i alt 3 år.

 

ZBC HHX uddannelse - elever arbejder ved computere

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk. Se mere om optagelse længere nede.

Søg ind via optagelse.dk

Optagelse på ZBC's uddannelser

Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.

Optagelse