Brug for hjælp?
HHX Økonomi Classic
Studieretningen Økonomi Classic på HHX i Næstved er for dig, der er vild med økonomi, matematik samt virksomheder og deres relation til samfundet.
Studieretningen Økonomi Classic er for dig, der er vild med økonomi, matematik samt virksomheder og deres relation til samfundet. Start på HHX i Næstved, hvis du drømmer du om at læse videre, og måske ser dig selv som fremtidens leder.
Med fagene Virksomhedsøkonomi A og International økonomi A får du på studieretningen Økonomi Classic viden om virksomheders opbygning, økonomi og finansiering samt det globale marked og aktiemarkedet.
På studieretningen har du Matematik B med mulighed for at løfte til A-niveau, hvilket gør det muligt at bruge matematikkens metoder i vores studie af både virksomhedens økonomi, samfundsøkonomien og den internationale handel.
Det er interessen for økonomiske problemstillinger, der binder studieretningen sammen. Studieretningsfagene gør det muligt at arbejde med økonomi på både lokalt, nationalt og globalt niveau (mikro- og makroøkonomi).
Studieretningen Økonomi Classic giver dig et solidt afsæt til at læse videre på eksempelvis CBS og andre universiteter.
-
Start:
August 2025 -
Varighed
3 år -
Studiested
HHX Handelsgymnasium Næstved -
Du kan søge SU
www.su.dk -
Adgangskrav
Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet -
Kom og oplev vores uddannelser
-
Studieretningsfag
Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi A
- I 1. g fokuseres på lokale virksomheder og klassearrangementer til styrkelse af faglighed, fællesskab og kommunikation.
- I 2. g fokuseres på Europa, særligt EU og EU’s betydning for danske virksomheder og dansk landbrug.
- I 3. g udvides fokus til det globale med besøg hos fx Danida og Økonomisk Institut på KU.
Prøv det i virkeligheden
Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer. Du får også mulighed for at komme ud og deltage i innovationsmesser, konferencer og camps i ind- og udland, hvor du kommer i kontakt med andre elever og får en stor oplevelse.
Du kommer til at møde flere virksomheder og du vil arbejde med deres virkelige udfordringer. Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal analysere, forstå og løse problemstillinger. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid mod erhvervslivet.
Samarbejde og fordybelse går hånd i hånd, og du vil i løbet af dine tre år gennemgå en stor faglig og personlig udvikling.
Studieretningsfag
- Virksomhedsøkonomi A
- International økonomi A
Obligatoriske fag
- Dansk A
- Engelsk A
- Afsætningsøkonomi B
- Historie B
- Matematik B
- Erhvervsjura C
- Informatik C
- Samfundsfag C
- Erhvervscase
- 2. fremmedsprog Tysk, Fransk, Spansk eller Kinesisk
Valgfag
- Afsætningsøkonomi A
- Matematik A
- Fortsætter sprog Tysk/Fransk A
- Erhvervsjura B
- Samfundsfag B
- Design C/B
- Psykologi C/B
- Kulturforståelse C
- Mediefag C
- Markedskommunikation C
- Finansiering C
Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra Økonomi Classic kan du blandt andet læse videre på:
• CBS
• Erhvervsakademier
• Professionshøjskoler
• Universiteter
Du drømmer sikkert om en karriere som:
• Finansiel rådgiver for virksomheder
• Finans- eller markedsøkonom
• Revisor eller aktuar
Eller at arbejde inden for:
• Samfundsøkonomi eller international handel
• Kunders privatøkonomi
• Udenrigshandel
Grundforløb og studieretning
Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige studieretninger og typer af videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod.
Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.
Uddannelsen varer i alt 3 år.
Efter dit forløb på HHX kan du ansøge om Oplæring (praktik) i udlandet, hvor du kan komme til Tyskland eller England og arbejde hos en international virksomhed i et år, samtidig med at du tager en kontorassistentuddannelse.
Du søger ind via optagelse.dk
Adgangskrav:
- Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse
- Erklæret uddannelsesparat til gymnasiet
Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole.
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os.
I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.
Både Introduktion og Brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX Næstved.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
Optagelse