Brug for hjælp?
HHX International
HHX • Vordingborg: Det globale perspektiv. Forstå verden bedre! Vælg studieretningen International på HHX i Vordingborg
Interesserer du dig for verden omkring dig? Vil du gerne forstå den bedre? Synes du den øgede globalisering er spændende? Og vil du gerne lære mere om kultur, sprog og økonomi? Så er studieretningen "International" noget for dig!
Du har International Økonomi A og Afsætning A. Vi fokuserer på sammenhængen mellem sprog, kultur og økonomi for bedre at kunne forstå den øgede globalisering og dens konsekvenser. Du vil også lære om de kulturelle baggrunde for, at virksomheder i forskellige lande agerer forskelligt. Vi kommer til at arbejde med sammenhængen mellem samfundsudviklingen i forskellige lande og verdensdele og hvilke muligheder og begrænsninger, det giver virksomhederne.
Du får en studentereksamen, som giver dig god forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Det er oplagt at læse videre på CBS og andre universiteter - måske i udlandet. Det kan være du bliver journalist, underviser eller kommunikationskonsulent.
-
Start:
August 2022 -
Varighed
3 år -
Studiested
HHX Handelsgymnasium Vordingborg -
Du kan søge SU
www.su.dk -
Adgangskrav
Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet -
Kom og oplev vores uddannelser
Introduktion og brobygning -
Studieretningsfag
International Økonomi A og Afsætning A
Prøv det i virkeligheden
Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer. Du får også mulighed for at komme ud og deltage i innovationsmesser, konferencer og camps i ind- og udland, hvor du kommer i kontakt med andre elever og får en stor oplevelse.
Du kommer til at møde flere virksomheder og du vil arbejde med deres virkelige udfordringer. Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal analysere, forstå og løse problemstillinger. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid mod erhvervslivet.
Samarbejde og fordybelse går hånd i hånd, og du vil i løbet af dine tre år gennemgå en stor faglig og personlig udvikling.

Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Og med en eksamen fra studieretningen "International" kan du for eksempel komme til at arbejde inden for:
- Kommunikation og markedsføring
- Sprog
- Undervisning
- Internationale virksomheder og danske eksportvirksomheder
Men du kan også blive:
- Journalist
- Underviser
- Sygeplejerske
Ja der er nærmest uendelige muligheder!

Grundforløb og studieretning
Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige studieretninger og typer af videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod.
Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.
Uddannelsen varer i alt 3 år.

Efter dit forløb på HHX kan du ansøge om Oplæring (praktik) i udlandet, hvor du kan komme til Tyskland eller England og arbejde hos en international virksomhed i et år, samtidig med at du tager en kontorassistentuddannelse.
Du søger ind via optagelse.dk
Adgangskrav for optaget 2018:
- Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet
Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole.
Studieretningsfag
- International økonomi A
- Afsætning A
Obligatoriske fag
- Dansk A
Engelsk A - Erhvervsjura C
- Historie B
- Informatik C
- Matematik B
- Samfundsfag C
- Virksomhedsøkonomi B
2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-niveau, hvis det er et begyndersprog, og på B-niveau hvis det er et fortsættersprog: Fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, tysk fortsættersprog, spansk begyndersprog.
Valgfag
- Finansiering C
- Erhvervsjura B
- Kulturforståelse C
- Mediefag C
- Samfundsfag B
- Organisation C
- Markedskommunikation C
- Programmering C
- Psykologi C+B
- Innovation C
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os.
I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.
Både Introduktion og Brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX Vordingborg.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
Optagelse