Brug for hjælp?
HHX Økonomi
På studieretningen Økonomi på HHX i Vordingborg fokuserer vi på virksomheders konkrete udfordringer og, hvordan man bedst løser dem.
På studieretningen Økonomi fokuserer vi på virksomheders konkrete udfordringer og, hvordan man bedst løser dem. For at løse udfordringerne skal vi analysere tallene og se, hvordan det hele hænger sammen.
Du har fagene Virksomhedsøkonomi A og Matematik A. På studieretningen Økonomi lærer du at gå analytisk til værks, og du bliver stærk til at kombinere teori og praksis. Du kommer også til at deltage i ”Virksomhedsspillet” sammen med rigtige virksomhedsledere. Det er sjovt og virkelig udfordrende!
Med studieretningen Økonomi får du en studentereksamen, der giver dig gode analytiske evner og et internationalt udsyn, som giver dig mange muligheder. Det er oplagt at læse videre på et universitet som fx CBS, som fx har økonomiske, juridiske og finansielle uddannelser.
-
Start:
August 2025 -
Varighed
3 år -
Studiested
HHX Handelsgymnasium Vordingborg -
Du kan søge SU
www.su.dk -
Adgangskrav
Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnaaieegnet -
Kom og oplev vores uddannelser
-
Studieretningsfag
Virksomhedsøkonomi A og Matematik A
Prøv det i virkeligheden
Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer. Du får også mulighed for at komme ud og deltage i innovationsmesser, konferencer og camps i ind- og udland, hvor du kommer i kontakt med andre elever og får en stor oplevelse.
Du kommer til at møde flere virksomheder og du vil arbejde med deres virkelige udfordringer. Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal analysere, forstå og løse problemstillinger. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid mod erhvervslivet.
Samarbejde og fordybelse går hånd i hånd, og du vil i løbet af dine tre år gennemgå en stor faglig og personlig udvikling.
Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Og med en eksamen fra studieretningen "Økonomi" kan du for eksempel komme til at arbejde som:
- Jurist
- Finans- eller markedsøkonom
- Revisor eller aktuar
- Journalist
- Underviser
- Sygeplejerske
Du kan også arbejde inden for:
- Finansverdenen
- Økonomi og IT
- Kunders privatøkonomi
- Udenrigshandel
- International erhvervsliv og politik
Ja, mulighederne er nærmest uendelige!
Tjek "Adgangskortet", hvor du kan se, hvilke uddannelser forskellige studieretninger med konkrete fag giver adgang til.
Grundforløb og studieretning
Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige studieretninger og typer af videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod.
Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.
Uddannelsen varer i alt 3 år.
Efter dit forløb på HHX kan du ansøge om Oplæring (praktik) i udlandet, hvor du kan komme til Tyskland eller England og arbejde hos en international virksomhed i et år, samtidig med at du tager en kontorassistentuddannelse.
Du søger ind via optagelse.dk
Adgangskrav:
- Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet
Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole.
Studieretningsfag
- Virksomhedsøkonomi A
- Matematik A
Obligatoriske fag
- Afsætning B
- Dansk A
- Engelsk A
- Erhvervsjura C
- Historie B
- Informatik C
- International økonomi B
- Samfundsfag C
- Virksomhedsøkonomi B
2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-niveau, hvis det er et begyndersprog, og på B-niveau hvis det er et fortsættersprog: Fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, tysk fortsættersprog, spansk begyndersprog
Valgfag
- Finansiering C
- Erhvervsjura B
- Kulturforståelse C
- Mediefag C
- Samfundsfag B
- Organisation C
- Markedskommunikation C
- Programmering C
- Psykologi C+B
- Innovation C
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os.
I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.
Både Introduktion og Brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX Vordingborg.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
Optagelse